334 / 500
— 327 —
tilbage over den Time, Du smeddede Rim! Det bragte
Dig jo til Chr. Winther, og uden
det
havde Du jo ikke
fundet Din anden Moder, som Du dog er lidt glad over;
Du seer altsaa, at Du skal takke og ikke bande. . . .
Den 23nde Sept. 63.
Vi have det i vor Ensomhed nu, her paa Lappen:
om Morgenen gaa vi en Tur; da drikke vi Kaffe, og,
medens jeg hviler mig, spadserer Chr. Winther atter ene.
Saa sidder vi, Hver i sin Stue, til Middag. Om Efter
middagen spadserer vi igjen, og om Aftenen læser eller
taler vi sammen. Fru
Sparre
x) feterer Chr. Winther
med pralende, duftløse Georginer og Frugter. . . .
Siemens Petersen
er nu stadigt i Strid for sine
Kritikker.
Liebenberg
er ikke saa etisk, at han vil have
al Poesi moralsk Læredigt; men
Rosenberg
tenderer
helt dertil.
Nu rejser vi ind paa Mandag. Chr. Winther har
skrevet flittigt herude, men hvorpaa, det veed jeg ikke
endnu; thi jeg spørger aldrig. Han længes efter
Ida
,
skjøndt han siger til mig, at jeg ej maa længes for
meget. Lev vel! I Fremtiden skriver jeg kun: Vi lever
Alle end.
Din J. C. W.
Lappen, 26nde Sept. 63.
. . . Luft og Skov er dejlig nu; den farves rød,
gul, brun imellem det Lyseste og Mørkegrønne, og saa
Hav og Himmel, der ere dybblaa!
Du maa holde op med at tænke paa Polen — deri
har Du saa fuldkomment Ret; man bliver knust derved
eller mister let Troen paa Retfærdigheden.
Dit lille Digt „Kreolskan“ 2) er nydeligt og rundt;
J) Værtinden, Skovrider
S.’s
Hustru. 2) „Diktér“ 1878, S. 196.