330 / 500
— 323 —
finder sin rette Slægt paa Jorden! Der er vel dem, der
aldrig finde
dem,
de egentlig sympatisere med. — Da
jeg er Din anden Moder, bliver jeg jo Din Stifmoder,
ja, men Din egen Stifmoder, hvis Yndling Du er. Ikke
alle Stifmødre ere onde.
J. W.
Den 16de Sept. 63.
. . . Bliver Du nu ikke forstyrret ved Dit Arbejde
ved mine mange Breve? Men Du er ene, og der er
Saameget, som ikke blev sagt, da vi saaes. Om Dit
Hjem skal Du vide Alt; derfor har Du endnu Saameget
tilgode.
[Fra Chr. Winther:]
19de Sept. 63.
Kloge Folk have fortalt mig, at det i en ældre Al
der er vanskeligt og misligt at gjøre nye Bekjendtskaber
og stifte nye Venskabsforbindelser. Men Hvad sige ikke
kloge
Folk!
M ig
forekommer dette Udsagn at inde
holde en rigtig borneret, filisteragtig egoistisk Tanke, der
idetmindste ikke passer i mit Kram. Saa gammel jeg
end er, føler jeg mig dog hendragen til Alt, hvad der
er smukt og godt, med ligesaa megen Sympati, som
da jeg kun var tyve Aar. De kan altsaa nok forstaa,
at der hverken behøves indvortes Reflexion eller udvor
tes Incitamenter for mig til med inderlig Glæde at række
Dem, min unge Ven, en Haand til et ærligt og oprigtig
ment Haandtryk; og dette gjør jeg med saa megen
større Tilfredsstillelse, som jeg deler fuldeligt denne min
Sympati for Dem med hele min lille nærmeste Kres. De
beder mig at indrømme Dem en Vraa i mit Hjærte. Jeg
forsikrer Dem, jeg aabner med sand Glæde og Tryghed
alle tre Hjærtekamre for en saa elskværdig Gjæst!
De fortvivler, siger De, om Poesien. De frygter for,
21
*