327 / 500
— 320 —
at se denne, ved hvilken Lejlighed han blev viist om
af
Pingel,
der var
Drewsens
Søstersøn og ansat i dennes
Tjeneste. Han var smuk og yderst indtagende, hvorfor
Winther vilde vide hans Navn, og han erfarede da, at
denne unge Mand var Søn af hans „gamle \ e n ‘, Geo
logen, Dr.
Chr. Pingel. Henrik Pingel
gik senere med
nogle Kammerater i fransk Tjeneste; da de rejste fra
Kjøbenhavn, fulgte Fru Winther og
Ida
dem paa Bane-
gaarden og vare meget begejstrede over dem. Da
P in
gel
atter var vendt hjem til Danmark, blev han indbudt
i Winthers Hus og kom der nu ofte, indtil han gik med
i Krigen 1863; i sit 27nde Aar faldt han den 29nde
Juni 1864 i en Træfning ved Arnkilsøre paa Als. Her
over sørgede Winther meget, og han, der ellers aldrig i
sine senere Aar skrev Mindedigte, udbrød n u 1):
Magtens Herre! Klar mit Blik:
Hvorfor skulde
han
da falde?
Han, den Stolteste af Alle,
drikke Dødens bitre Drik?
Ikke skal jeg vove paa
frækt med Dig at gaa i Rette
om Dit Viisdomsraad; men dette
kan mit Hjærte ej forstaa.
Her at vaandes gjør ej Skam,
og det smerter dybt tilvisse,
naar jeg seer
hans
Navn blandt disse
tusend andre Offerlam.
Paa
hvis
Alter mon de faldt
for Granater og for Bomber
disse ædle Hekatomber,
som med Gru vi have talt?
9 Sml. Digtn. X, S. 126— 27.