170 / 252
171
kom ikke til Anvendelse, hvorSøgsmaalet angik Renter eller Afdrag
paa Prioritetsgæld, Renter af Obligationer, Lønninger, Pensioner,
Aftægtsydelser, Forsikringssummer og Forsikringspræmier, Hus
leje, Forpagtning og faste Afgifter, Skatter til det Offentlige eller
Fordringer paa Banker og Sparekasser. Lignende Love vedtoges
ogsaa i Sverige og Norge.
Manglen paa Skillemønt bidrog til at gøre Forholdene besvær
lige. Det kneb stærkt med Udbetalingen af Lønnen til Arbejderne,
fordi man ikke kunde faa den fornødne Skillemønt. Man maatte
da enten gaa den Vej at betale Arbejderne det Beløb, man kunde
betale med Sedler, og lade dem have Resten tilgode til næste Uge
eller udbetale hele Beløbet til samtlige Arbejdere, der saa igen
maatte se at faa Pengene delt.
Endelig fik man ogsaa noget at tænke paa ved Forslaget om
en Toldrevision. Industriraadet opfordrede Fabrikantforeningens
Medlemmer til at udtale sig, og Bølgerne gik i den Anledning ret
højt; det var ikke alene Spørgsmaalet om Vægltold eller Værditold,
som spillede ind, men det var naturligvis ogsaa de enkelte Posi
tioner, der interesserede Medlemmerne. Dette Arbejde førte dog
ikke til nogen Ændring i de bestaaende Forhold.
Det var under de forhaandenværende Forhold ganske naturligt,
at Industrien, der saa sil hjemlige Marked stærkt beskaaret og
ogsaa havde mistet adskillige udenlandske Omsætningsomraa-
der, saa sig om efter nye Markeder, og i saa Henseende faldt
Blikket først og fremmest paa Rusland. Spørgsmaalet blev rejst
af Provins-Fabrikantforeningen, der i en Skrivelse, som forelag
des den københavnske Fabrikantforening i et Bestyrelsesmøde
den 30. Marts 1915, forespurgte, om Foreningen vilde være med
til at sende et Udvalg til Rusland for at undersøge Eksportmulig
hederne og deltage i Udgifterne derved. Den københavnske Fabri
kantforening sluttede sig til Tanken, og i et Fællesmøde mellem
de to Bestyrelser den 17. Marts 1915 drøftede man Spørgsmaalet
22
*