170
neders Varsel for derefter at fortsætte deres Arbejde med 14 Dages
Opsigelse, men overfor denne Tanke havde Funktionærerne reage
ret ret kraftigt, og den fandt heller ikke stærk Tilslutning hos
Medlemmerne. Funktionærerne havde ogsaa stillet sig afvisende
overfor en Nedsættelse af Arbejdslønnen, naar Arbejdstiden blev
indskrænket; en saadan Nedsættelse vilde de kun gaa med til
paa Betingelse af, at den resterende Del af Lønnen blev inde-
staaende i Virksomheden til senere Udbetaling, og dette vilde
vedkommende Arbejdsgivere ikke gaa med tit.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorledes Funktionærerne
skulde være stillet under Indkaldelse, indtog Medlemmerne ret
forskellige Standpunkter. Fabrikantforeningen havde anmodet
sin juridiske Konsulent om at afgive et Responsum i Sagen, og
dette gik ud paa, at den foreliggende ekstraordinære Indkaldelse
af Militær ikke ophævede de gældende Kontrakter, og at der fra
Fabrikkernes Side formentlig maatte forholdes paa samme Maade
som ved Sygdom. Et Firma, der havde forelagt sin juridiske
Konsulent det samme Spørgsmaal, havde faaet et modsat Respon
sum. I det store og hele hældede man dog lil den Anskuelse, at
selv om der ikke forelaa en Forpligtelse, vilde man stille sig saa
imødekommende som muligt overfor Funktionærerne, og efter
de Oplysninger, der fremkom paa Møderne herom, syntes det
almindelige Standpunkt at være det, at man vilde betale Gage for
August Maaned og saa tage Forbehold overfor Fremtiden.
En Lov, der havde sin store Betydning, ogsaa for Industrikredse,
var Loven af 20. August om Adgang til Betalingshenstand, der fast
satte, at hvis en Skyldner, der i første Instans sagsøges for en før
1. August 1914 stiftet Gæld, bevisliggør, at han paa Grund af de
foreliggende overordentlige Forhold ikke kan betale, er Domsto
lene indtil 10. Oktober 1914 — denne Tidsfrist blev senere ved
Lov af 9. Oktober 1914 ændret til 15. Januar 1915 — bemyndiget
til at indrømme ham en Betalingshenstand i det Omfang, hvori
Gælden anerkendes, dog ikke udover 3 Maaneder. Denne Regel