167 / 252
168
Afhængighedsforhold, hvori den stod til Udlandet. Det næste
Spørgsmaal, der meldte sig, var,
0111
det var nødvendigt at gøre
Værket saa stort, som paatænkt, og dette maatte besvares bekræf
tende, hvis Værket skulde være rentabelt, idet det Forbrug, som
var indenfor Jern-og Metalindustriens Sammenslutning, nøjagtigt
svarede til Værkets Rentabilitet. Man havde tænkt sig at gøre Vær
ket til et Andelsforetagende, hvis Opgave kun skulde være at
arbejde for de interesserede, og de 40 Mill. Kr. tænktes skallet til
Veje dels ved et Partialobligationslaan paa 20 Mill. Kr. og dels ved,
at de resterende Beløb fordeltes i Andele svarende til den Brug,
hver enkelt Virksomhed ønskede at gøre af Værkets Produktion.
Ingeniør Poul Larsen oplyste endvidere, at Bankerne stillede
sig velvilligt overfor Tanken. Værket tænktes lagt i København,
der havde det største Forbrug, og for ikke at forurette Provins
byerne skulde man sælge Varerne cif. Det var naturligvis ikke
utænkeligt, at Udlandet vilde søge at løbe Værket overende, og
derfor maatte Jernindustrien staa samlet om det. Muligvis kunde
der gennem Staten opnaas et Laan paa 5 Mill. Kr. til Jord- og
Kajarbejde paa Betingelse af Fritagelse for Renter i de første 5 Aar
og derefter 4 %.
Der udtaltes en enstemmig Tilslutning til Tanken og til Fort
sættelsen af det paabegyndte Arbejde. Imidlertid blev der intet
ud af hele Sagen, Arbejdet dermed fortsattes en Tid endnu, og
Fabrikantforeningen bevilgede et Par Gange Penge til Under
søgelser, men da Krigen sluttede, tabtes Interessen for Spørgs
maalet; man nærede ikke længere nogen Frygt for Materiale
mangel, og den store Plan blev derefter henlagt.
Et af de aller vanskeligste Spørgsmaal var Forholdet til Funk
tionærerne og Arbejderne, baade i al Almindelighed og under
Indkaldelser. Fra Arbejdsgiverforeningen var der til alle Virk
somheder rettet en Henvendelse, hvori man tilraadede at vise
Forsigtighed ved ikke at foretage alt for pludselige Afskedigelser,