163
afholdt, og der var megen Stemning for overhovedet at udsætte
dem til Foraaret — enkelte Optimister menle, at saa var Krigen
maaske forbi. Der var imidlertid to Spørgsmaal, som trængte til
Afgørelse, nemlig Understøttelsesfonden og Ulykkesforsikringen,
og efter en lang Forhandling fastsattes Dagen til den 14. Novem
ber. Først holdt hver Forening Generalforsamling for sig og der
efter sammen, og paa disse Generalforsamlinger vedtog man de
af Bestyrelserne stillede Forslag vedrørende de to nævnte Insti
tutioner.
Der var gaaet adskilligt forud, inden man var naaet saa vidt,
men lil Slut var der indenfor Bestyrelsen opnaaet Enighed om en
Ordning paa Grundlag af, at begge disse Fond var Medlemmer
nes Ejendom. I Understøttelsesfonden indestod paa det Tidspunkt
ca. 700.000 Kr., og Direktør Hauberg foreslog, at Fonden ikke
skulde udbetales til Medlemmerne for den 1. Oktober 1916, men
samtidig slilledes der Forslag om Oprettelse af en ny Fond, og
efter mange Forhandlinger enedes man om at henlægge 1 % af
Arbejdslønnen til en Strejkeforsikringsfond, der skulde vokse
med 0.35 % aarlig, og samtidig skulde Kontingentet forhøjes fra
1,2 til 1,3 %. Endvidere enedes man om hurtigst muligt at gøre
Ulykkesforsikringen til en selvejende Institution og af Reserve
fonden at udbetale det, der var Medlemmernes Ejendom, saa
snart det kunde lade sig gøre efter Opsamlingen af den nye Be-
servefond, som man mente at kunne nøjes med at gøre lig med
Præmien for et Aar, ligesom man enedes om, at de enkelte Medlem
mers Konti skulde forrentes, og Bente udbetales Vedkommende.
Paa det første Medlemsmøde den 5. August 1914 lalte man om
en Række af de Spørgsmaal, som voldte Industrien Besvær. Det
første var Spørgsmaalet om Leveringsfristen; fra visse Sider ud
taltes der Ønsket om at faa udsendt Cirkulærer til Kunderne,
hvori der blev taget Forbehold med Hensyn til Leveringsfristen
for de Leverancer, som var i Arbejde. Herimod rejste der sig dog
Indvendinger, som iøvrigt kom endnu stærkere frem paa senere
21
*




