188 / 448
—
181
—
Han synger:
Bring mig en Purpurmund,
blussende, sød og sund.
Piger med bankende Hjærte;
Da skal, min Ven, Du se,
hvor jeg og de skal le
højt ad hver truende Smerte.
Sæt mig et draefyldt
duftende, solforgyldt,
skummende Bæger for Munden,
da, faaer jeg drukket ret,
Engelen vækkes let —
Glæden, der slumrer paa Bunden1).
Naar Champagnen knalder og skummer, synger han:
„Hver en Draabe, rund og fin,
„gjemmer snildt en Amorin“ 2);
og saa lyder det:
Gak til Bakki Hus,
og sæt Dig ved hans Krus
alt under den fyldige Ranke;
drik, og se saa til,
hvor i den søde Ild
Dit Hjærte kan smelte og banke..
Tryk saa mod Din Barm
en Jomfru, fin og varm,
just
der,
hvor det bitrest har smertet,
frelst er da Dit Sind,
stolt Glæden drager ind
og sætter sig højbords i Hjærtet3).
I det fortællende Digt „Sangeren Simonides“ siger
han:
x) Sml. Digtn. I, S. 203. 2) Smsteds S. 130. 3) Smsteds I,
S. 245.