189 / 448
—
182
—
Men snart Begejstrings vilde Ranke
kan til sin Skjønheds Grændse naa;
Din søde Flamme, Bakkus, maa
formæles med en ædel Tanke,
hvis ej, den bryder Gratiens Skranke
formastelig og fræk og raa1).
De højere Maal stiller Winther da ogsaa frem i sine
Studenterdrikkeviser:
Kongens Trone. Danmarks Ære,
Friheds Lys og Sandheds Aand2),
og en af hans djærveste og mest bursjikose paa dette
Omraade slutter med at sammenfatte disse Maal i føl
gende V ers3):
Drik saa for Konge, og drik saa for Land,
for Stænder og Tøj i vore Riger,
men — først og sidst — saa flinkt som Du kan,
for alle vore søde smaa Piger!
Give Gud, de var her, og Hver
havde sin,
og Du havde Din, og jeg havde min —
sub rosa,
min Broder! Ja, Kjærlighed og Vin
staa dog nok
al pari,
som man siger.
I 1833 var han med til at redigere„Sange
for
Studenterforeningen“, og her fik han realiseret sin gamle
Yndlings-Idé at lade Musikbilag følge med Texten.
Denne Visebog var det sidste Værk af den gamle faste
Stok. Han havde jo en langAarrække igjennem været
bunden til denne, og nu fløj efterhaanden de mange
lystige Fugle, han havde sunget med, rundt om i Lan
det og byggede Embedsreder. Han siger selv4): „Naar
man har gaaet i en latinsk Skole og, som det hedder,
ligget ved Universitetet i nogle Aar, erhverver man sig
x) IV, S. 145. 2) I, S. 126. 3) I, S. 207. 4) IX, S. 3.