191 / 448
—
184
—
Studenterforeningen. Iblandt disse vil jeg nævne den
smukke, æstetiske, noget feminine
Chr. Agerskov,
se
nere dansk Sproglærer og Professor, endvidere „den
tykke
Hillerup“,
„en inderlig brav og god Fyr med
digterisk Ævne, men uden Smag“ ; ham kom Winther
meget sammen med og holdt virkelig af ham. Den
undersætsige, bredtbyggede
Carl Borgaard
med de
uregelmæssige Træk og den livlige AnsigtsfarveJ) hørte
ogsaa til dem, han stod nær. Om Aftenen samledes
han tidt hos Konditorerne
Bandely
eller
M ini
ligeover
for Teatret med
Henrik Hertz, Nathan David, j . L.
Heiberg, H. P. Holst, J e rgen J e rgensen, Ludvig
Arnesen
o. F l.2) Det var i ydre Henseende tarvelige
Sammenkomster; Lokalet var halvmørkt og meget utæk
keligt; paa en Række Smaaborde stod der Tællelys i
Messingstager, hver forsynet med en lille Jærnlysesax;
Lysene tændtes først, naar en Gjæst satte sig ved
Bordet, og slukkedes, saasnart han gik; Gjæsterne sad
da med et Glas Punsch foran sig — Stamgjæsterne
tillige med en hos Opvarterne beroende Pibe — og
enten læste man sin Avis, eller man førte en — ofte
pavserende, halv hviskende — Sam tale3). Hos
Mini
foregik den Historie, som
H P. Holst
under Tittelen
»jergen Jergensen
“ fortæller i „Fra min Ungdom“.
Den tildrog sig blot paa en noget anden Maade. De
Omtalte sad sammen ved eet Bord,
Jergensen
med
Se
L. Dietrichson:
„Svundne Tider“, S. 267—68. 2) I
P. V.
Jacobsens
Breve S. 152 siges der, at
Arnesen
i sit dramatiske Ar
bejde „En Aften paa Billardet“ skal have givet en yderst livlig Frem
stilling af det Liv, „disse ørkesløse, halvliderlige og heldovne gode
Hoveder fere paa
M innis
Kaffehus“. 3) Se
Orla Lehmanns
Erin
dringer I, S. 229—30.