197 / 448
—
190
—
Jeg har nu fortalt om de Foreninger, Winther i
disse Aar sluttede sig til. Selskabslivet skjøttede han
ikke videre om. I „Annette“, der jo stammer fra denne
Periode, siger h an , efter atter at være kommen fra
Selskabssalen ud i Luften:
Her jeg atter frit tør aande
efter al den Vin og Mad,
efter alt det Vrøvl, den Vaande,
som saa gjærne følges ad;
endt er nu min Kval og Kvide!
Le Du kuns! — Du næppe troer
Hvad jeg lide
maa ved sligt et M iddagsbord:
Fornem Tavshed, fjottet Latter,
halve Spørgsmaal, flove Svar,
Kandestøben og Debatter,
højt opskruet Passiar,
Medisance, Smigrerier,
vigtig Alvor, falske Blik,
Drillerier,
usel Sang og dum Kritik b-
Men, skjøndt han saaledes skyede „Selskaber“,
holdt han nu som tidligere meget af at komme til dag
lig Brug i hyggelige og intelligente Familiekrese. Jeg
vil omtale hans Forhold til forskjellige saadanne.
Poul Møller
var i Foraaret 1831 flyttet med sin
Hustru og to Sønner tilbage fra Christiania til Kjøben-
havn, og det følger, saa at sige, af sig selv, at Chr.
Winther i sin Stifbroders Hus gik ind og ud som en
Ven. Men Sorgen var snart en daglig Gjæst
der
, idet
Betty Møller
endnu samme Aar følte den Svaghed, der
i Maj 1834 skulde lægge hende i Graven. Dette Slag
3 Sml. Digtn. V, S. 147.