203 / 448
—
196
—
eller Lignende, saa har jeg, blandt andre Dannekvinder,
ogsaa havt Dem for øje. De har altid været klog,
taalmodig og from, men især i . . . Smertens Dage
har De, saa vidt jeg har kunnet iagttage Dem, i Sand
hed overgaaet Dem selv i Sindighed, Taalmod og Re
signation, kort: i alle disse Dyder, hvortil der hører
Opofrelse og Udholdenhed. Frygt ikke, kjære Frue!
Sligt kan visselig aldrig mangle sin Løn, saa sandt del
er en retfærdig Gud til, der seer og vejer, og i lysere
Dage vil De, maaske endog med Taknemmelighed,
mindes disse Prøvens Timer, som De saa kraftigt har
bestaaet“ 1). Man vil se, han regner hende blandt sine
Kjæreste. Og han havde god Grund dertil; thi hun
og hendes Mand gjorde deres Hus til hans Hjem. Han
havde Lov til
der
at te sig, som han fandt for godt,
tale eller tie, sætte sig alene eller blandt de Andre —
ganske som han havde Lyst til. Og han var
der
meget variabel i sin Omgængelse; han kunde være
interessant og elskværdig, men var ofte sort og tavs;
til Fru
Petersen
betegnede han altid sig selv som „den
tamme Bjørn“.
Naar
han vilde, kunde han komme
der og spise sine Maaltider, og disse vare altid gode,
da Huset havde et særdeles velhavende P ræg2). Vilde
han
der
træffe en interessant Kres, kunde han ogsaa
det.
Der kom
Marstrand, Constantin Hansen, Kebke,
G. F Hetsch,
de nylig omtalte musikalske Brødre
Weis,
Georg
og
Andreas Buntzen
, Musikerne
H. S. Paulli
og Koncertmester
Frølich
o. s. v. Musikaftenerne hos
Petersens
vare berømte; til Brug ved en af disse udsatte
x) „Breve fra og til C. W., S. 62 —63. 2) Se Digtet til Fru P.
„Efterladte Digte“, S. 15.