ChristianWinther

—

202

—

den fornemme Ringeagt, hvormed især den Sidste seer

ned paa ham — og

plyndrer ham111).

Christian Petersens

Broder, den før omtalte

Carl

Petersen

, hørte i denne Aarrække og langt senere til

Winthers bedste Venner og blev jo i Tidens Løb hans

Svoger. I 1837 skriver Winther om ham til hans

Broder

Christian:

„Der er vist Faa, der holder

mere

af ham end jeg“. I et senere Brev viser h an 2), hvilken

Omhu han har for denne Ven, „der er god, fornuftig

og beriget med Kundskaber“, og han mener at have

hans Fortrolighed i temmelig vid Udstrækning. Da

Petersen

senere bliver ansat, ved Metropolitanskolen,

digter Winther en Sonet til ham og ønsker, at de

sammen maa slide mange Støvler paa trøstig Vandring

op og ned ad Bakke, mens

Petersen

høvler paa Drenge,

han selv paa Rimet3).

Brødrene

Petersens

Fader, hvis Forretning

Christian

havde arvet, boede i Hus med Sønnen, og hos ham

var der som Bestyrerinde af Husholdningen en Søster

til

Aagaard

paa Iselingen. „Denne i enhver Henseende

fortræffelige Frøken“ satte Winther Pris paa; han skriver

om hende i et utrykt Brev til

Chr. Petersen:

„Hun

bliver mig altid en mærkværdig og interessant Person

lighed; jeg har høj Grad af Agtelse for hende og finder

hende tillige yderst

behagelig

— det er det rette Ord“. —

Af andre Familier, som Winther havde Adgang til,

maa nævnes hans Forlægger

C. A . Reitzels.

Det kunde

synes underligt, at denne Mand, og ikke

Deichmann,

var bleven Den, der sendte Winthers Digte ud i Verden;

b Museum 1893 II, S. 4. a) Breve fra og til C. W., S. 63 og

64. ») Sml. Digtn, II, S.