213 / 448
—
206
—
Galger, og i en saadan skal
han
hænges“. Winther
skriver i 1840: „Intet var og er mig saa modbydeligt
og foragteligt som den højst fordærvelige Trafik, der
nuomtide med en saa uhørt Bluhed og et saa stort
Held trives, nemlig: af andre Poeters
disjecta membra
at sammenkitte en Art af Mosaik eller paa Andres
Ideer at koge en tynd Suppe og udgive dette for „
ori
g ina l
“ Poesi —
vide H. P. Holsts
Digte!“ Det var
— efter Sigende — ikke uden Foranledning fra Winthers
Side, naar noget senere hen i Tiden
Marstrand
tegnede
et Monument, der skulde opstilles paa Loppetorvet
(o: Vandkunsten), og paa hvis Top
H. P. Holst, Georg
Carstensen
og
Bournonmlle
dannede en Gruppe. Skjøndt
navnlig den Sidste synes mig meget for god dertil, og,
skjøndt det fremgaaer af en tidligere anført Udtalelse, at
Winther skattede
Bournonmlle
højt, kan man nok for-
staa Sammenstillingen, og vist er det, at Winther
betragtede Tegningen med Sympati og gottede sig
over den.
Den forresten saa elskværdige
F J . Hansen
hørte
heller ikke absolut til Winthers Yndlinge; han fandt
ham ikke altid fin nok og syntes, at han dog gjærne
vilde være det i
Rantzaus
Hus. Da
Hansen
udsendte
en rimet Subskriptionsindbydelse til sit Kvartalsskrift
„Læsning for den fine Verden“, fik
Heiberg
en Aften
hos
Wexschalls
alle de Tilstedeværende forlokket til
ikke blot at subskribere paa dette Skrift, men ogsaa til
paa Vers at melde denne Subskription1); men man
mente jo rigtignok ikke, at disse Impromptuer skulde
b Se
„P. V. Jacobsens
Breve“, S. 68—69.