207 / 448
—
200
—
saa ringe, at han ialt kun har solgt 40 Exemplarer.
Havde jeg ikke Ret, da jeg selv advarede ham og da
jeg skrev til Chr. Winther, at han fik et stort Ansvar
for Gud og Menneskene, men især for
ReitzeP.
. . .“
Den ipde Apr.
1838
:
„Winther vil ikke lade
mig høre et Ord fra sig.“
Den
3
die Oktbr.
1838
:
„Hvorledes Avisefterret
ningerne [om den kjøbenhavnske Kunst-Enthousiasme]
virkede paa mig, kan Du af indlagte Sonetter skjønne1) ;
de ere saare prosaiske; men Sonetten kan bære endel
Prosa, naar det ikke er rent Vrøvl. Lad Chr. Winther
og Din Broder
Carl
læse dem, og, synes de videre om
dem, saa maa Chr. W. gjøre hvad Brug af dem han
vil — til „Kjøbenhavnsposten“ f. Ex. — men ingen
lunde, udenat han som min Ven finder dem værdige.
Hils ham mange Gange og siig, at han har bedrøvet
mig ved aldrig at lade mig høre et Ord fra sig“.
14de Juli 1839: „Indlagt følger et Brev til Chr.
Winther, der maa forsone ham, om han endogsaa var
nok saa vred paa mig, Noget, som jeg dog — til Trods
for Eders Forsikringer — endnu ikke kan faa i mit
Hoved og tro“.
6. Aug. 1839: „Betænker Chr. W. mig aldrig
med et Par Ord?“
6. Oktbr. 1839: „Fra Chr. Winther fik jeg for
leden et Brev, der beviste mig, at han ingen Groli føler
mod mig Uskyldige, men at han tværtimod er altfor
god imod mig. Han lovede mig imidlertid en anden
Begejstringen var i Anl. af
Thorvaldsens
Hjemkomst, og
Sonetterne findes i Kjøbenhavnsposten for Ilte Oktb. 1838 og i
Aareslrups
„Efterladte Digte“ S. 104— 107.