193 / 448
—
186
—
Graciøse, Vittige og Frække i hans Person staaer og
gaaer og springer lyslevende om i denne fantastiske
Pantomimedigtning1). Alt, hvad Digterens var, der
kunde benyttes, af dybe Ideer, er enten ligefrem be
nyttet eller noget andet for den sceniske Kunst pas
sende Ækvivalent med sandt Geni sat isteden. Hvis
Musikken2) var behandlet med lidt mere Skjønsomhed,
vilde det Hele have været et Mesterværk; men des
uagtet er det dog en herlig Nydelse.“
Af saadanne havde Winther mange i denne Periode,
da Teatret var en rig og ædel Vært for alle de skjøn-
hedshungrende, poesi- og kunstbegejstrede Gjæster, som
samledes inden for dets Mure.
Hans Hovednydelser i disse Aar fremgaaer af føl
gende Linier fra 18de Febr. 1834 til
Knud Sidenius:
„Jeg erindrer, at Du engang talte om at komme her
til Byen i Vinter; gjør Alvor deraf, kom herind, glæd
Dig lidt ved Fru
H\eiberg\
Madam
W\exschalL\,
god
Musik og
B&ytlers
Østers. Jeg har i Vinter endnu
ikke smagt dem; jeg vil opsætte det, til Du kommer“.
Om Sommeren gik han hen ad Aften til Frederiks
berg, hvor han tog sit Maaltid hos en Konditor og
brugte mange Penge. En af hans Vandringsfæller paa
disse T u re, Student
F. V. Trojel
(senere Præst i
Rynkeby), har fortalt mig, at Winther paa saadanne
Spasereture helst talede om Bynyt og unge Piger, der
imod næsten aldrig om Literatur ell. L. Han holdt
nok af at indlede smaa pikante erotiske Forbindelser
paa Frastand, om ikke Andet, saa med øjnene. En
b Denne Rolle udførtes udmærket af
A. F. Stramboe.
2) Af
Kapelmusikus
Keclt.