26 / 448
— 19 —
bistens Skikkelse siger han paa Vers om Fluens Klæder:
„Jeg gjør dem sgu vist urene“. Da Chr. Winther en
gang hørte en ung Pige sige „Benklæder“, afbrød han:
„Siig Buxer, min Frøken, det er Dansk“. Selv om
han ikke har Ret heri, saa karakteriserer det ham, lige
som naar han holder af at sige „Særk“ og ikke „Che-
mise“. Det var som
Poul Meller.
De
miiffelmannske
Børn lagde forresten Mærke til dennes usædvanlige Non
chalance i Klædedragt og Ydre i Modsætning til Chr.
Winthers store Zirlighed.
Winthers yderst behagelige Person og Hyggelighed
i Omgang drog alle
Miiffelmanns,
men dog navnlig
de kvindelige Medlemmer, til ham, og Hjemmet følte
sig beriget ved hans Tilstedeværelse.
Om Vinteren beboede
M iiffelmanns
en elegant
Etage i Bredgade, Stedet lige foran Kong
Georgs
Palæ;
her havde Chr. Winther sit Værelse oppe paa Kvisten,
og Portværelserne brugtes — som før sagt — til Skole
stue. Til Stedet-var der en stor Have; der blev holdt
Heste og Vogne, og, skjøndt Familien var nøjsom af
Princip, røbedes dog paa mange Maader dens gode
Kaar. Om Sommeren slog man sig ned paa „Fugle
sang“ i Lyngby; det var dengang en meget stor Ejen
dom, som Lyngby Sø omrandede paa den ene Side;
nu er den udstykket. Der var vidunderlig smukt der
ude. Winther havde sin Lejlighed i Havehuset, som
endnu staaer temmelig uforandret; i den ene Ende' af
det var der Stald og Vognremise, i den anden boede
Gartneren
Ole
med sin Familie ovenpaa,
Winther
nedenunder. Sommereftermiddage, eller snarere Aftener,
tilbragtes ofte med Sejlture paa Lyngby Sø. Chr.
2
*