31 / 448
— 24 -
have, og
Gyritha,
som da var ganske ung1), stod og
saae paa det. Med Et følte hun en Arm om sit Liv.
Hun veg sky — det var Chr. Winthers. Maaske erin
drede han dette Moment, da han senere i „Hjortens
Flugt“ sang:
Her slynged Folmer Armen
om hendes Midie blød
og kyssed hendes Læbe
og hvisked: „Du er sød!“ 2).
Chr. Winther var vel ikke
Gyritlia
ligegyldig, og
hans Tilnærmelse blev i al Uskyldighed ikke afviist.
Der ligger en Høj paa Marken i Nærheden af Smakke-
gaarden — „Brødrehøjen“ kaldes den, men hedder nok
egentlig „Brødehøjen“ 3) —
der
sad han ofte ved Som
mertide og sværmede med
hende,
der i sin umiddel
bare Naivitet og Barnlighed knap nok vidste Hvad der
foregik. — En Dag var der Middagsselskab hos Fru
Monrath,
og efter Maaltidet kom
Gyritha
i sin hvide
Kjole løbende ned gjennem Haven. I det Samme fløj
der udefra ind over Hegnet en stor Rosenbuket, som
faldt for hendes Fødder. Hun tog den op og saae, at
et Papir stak ud af den. Da hun drog det frem, viste
det sig at være et Brev, og det indeholdt Digtet »
Hvor
dan hun er
«4). Efterat hun havde gjort sig bekjendt
med det, løb hun op og læste det højt for Selskabet5).
Denne uudviklede lille Pige havde ladet sig overvælde
og kunde eller vilde ikke bære Hemmeligheden for sig
b Hun var født 1812. 2) Sml. Digtn. VII, S. 222. 3) Det er
den, ved hvis Fod
Carit E tlar
nu ligger begravet. 4) Sml. Digtn.
I, S.
86
. 5) Meddelt mig af Fru
Ane Neergaard,
født
Baastrup
, som
var blandt de omtalte Gjæster.