34 / 448
— 27 —
var udkommen, at høre hans ovenfor omtalte Digt
„Hvordan hun er“ deklameres ved en Aftenunderhold
ning. Hun blev blodrød, men trøstede sig ved, at der
vel næppe var Nogen
der,
som vidste Besked med dets
Herkomst1).
Efter hendes Bryllup saae Christian Winther hende
ikke før i 1841 ved et
B a l paré
paa Kristiansborg Slot
i Anledning af
Frederik d. Syvendes
Bryllup med Prins
esse
Mariane.
Han mødte
der
Fru
Ida Lyngbye,
født
Monrath
, som forestillede ham for sin Søster
Claudia.
„Er
det
Claudia?“ udbrød han, „hende, som
saa tidt har siddet paa mit Skjød, da hun var lille?“
Han bød nu den unge Dame sin Arm og foreslog
hende, at de skulde „promenere“. Paa denne „Prome
nade“ standsede Frøken
Claitdia
pludseligt foran sin
Kusine, der kom gaaende med sin Mand under Armen.
„Det er
Gyritha Monrath“,
sagde hun til Winther.
„Er
det
Gyritha Monrath?!“, udraabte han; „Det er
umueligt, det er
ikke
hende!“ Derpaa vendte han sig
om og gik bort, hvilket ikke lidet fornærmede den Paa-
gjældende2), der lige til sine gamle Dage, da hun som
Enke levede med sine Børn i Kjøbenhavn, var en
fin og smuk Person; jeg mindes, at jeg som ganske
Ung har været i hendes Hus og da fandt, at hun ikke
var fri for at ligne Chr. Winthers Hustru, skjøndt hun
var spinklere og mindre. At jeg kom til at gjøre Sam
menligningen laa ganske naturligt deri, at jeg alt da af
Omtale kjendte det Forhold, der havde været mellem
hende og den bekjendte Digter. —
Oplysninger gjennem hans Breve fra denne Periode
b Meddelelse fra Fru
Claudia Oxholm.
2) Samme Kilde.