37 / 448
— 30 -
Lyngby, d. 16nde August 1825.
[Til
K n u d Sidenius
] 1).
For ikke at spilde Tid og Rum, kjære Knud, vil
jeg ikke vidtløftigere sætte ud fra hinanden, hvorledes
man, naar man eengang har opsat en Ting, den, man
gjærne vilde foretage sig, stedse lidt efter lidt finder det
mere og mere besværligt at reparere sin Forsømmelse,
saa at man tilsidst ganske, saa at sige, opgiver sig selv,
som om der slet intet Haab var mere om Redning.
Saaledes er det almindeligviis med min Brevskrivning,
ja, desværre med vigtigere Ting, og det faaer jeg nok
at føle min hele Levetid. — Dog, lad den Fugl flyve!
Jeg vil nu bilde mig ind, at jeg sidder hos Dig i
Kjøbelev Kl. 11—12 om Natten, den eneste Tid, paa
hvilken Du var at faa i Tale; — vi have stoppet Pi
berne, og jeg vil nu rage Adskilligt frem af min Hu
kommelseskiste, der mueligen kunde more Dig at vide,
og som ikke staaer hverken i Morgen- eller Aften-Blade,
„Freya“, „Læsefrugter“, „Maanedsroser“, „Ceres“ og
Hvad den Hærskares Mangfoldighed forresten hedder;
:)
ICnud Sidenius
, f. 1802, var en rig Kjøbmands Søn fra Ma
ribo. Ved sin Intelligens gjorde han sig allerede i sin Skoletid saa
bemærket, at han af sin Rektor i Nykjøbing fik det Vidnesbyrd, at
det var meget beklageligt, et Menneske med saa absolut videnskabe
lige Anlæg skulde .forlade den studerende Vej. Hans Fader havde
en stor Forretning, og denne skulde Sønnen uddannes til at over
tage, skjøndt han aldeles ikke følte sig kaldet dertil og derfor ogsaa
blev en middelmaadig Handelsmand. Han havde et interessant Ydre,
var vittig og aandfuld og fængslede paa mange Maader dem, der
kom i Berøring med ham, ikke mindst Chr. Winther, hvis Stifsøster
Nielsine
i 1826 blev gift med ham. Sidenius var fra 1834—48
Stænderdeputeret ved Provinsialstænderne og havde som kongevalgt
Medlem Sæde paa Rigsforsamlingen 1848—49; i dette sidste Aar blev
han valgt til Landstingsmand. Han døde 1856. Brevene til ham
ere mig overladte af hans Svigersøn, Pastor
Panduro.