— 36 —
hvoraf jeg dog agter at ødelægge Mer end Halvparten.
— Kjære Knud! Faa vi ikke snart Noget at se fra
Din Haand? Jeg erindrer, at Du engang ved en for
trolig Flaske, som trak ud over Midnat, meddelte mig
Adskilligt, som jeg fandt meget smukt, og jeg har ofte
havt i Sinde at foreslaa Dig at lade Noget trykke
deraf
eller af Hvad Du mueligen senere har frembragt. Vil
D u
indgaa paa dette Forslag, saa skal
je g
besørge det
trykt i „Morgenbladet“. Dermed skeer min gode
Liunge
en stor Tjeneste, og,
hvis
Du vil være ubekjendt, saa
kan Du jo give Dig et falsk Navn; ikke engang
Liunge
skal vide Hvem Du er, ja,
Ingen
i den hele Verden,
uden Du og jeg, Vel at mærke, hvis Du
kan
lade dette
Brev være skjult for
Alle.
Tænk paa dette, og send
mig Noget! Jeg skal behandle det forsigtigt og diskret. . .
Hils
Sine
fra mig! Hils Dine kjære Forældre! Jeg
tænker tidt paa Dem med Taknemmelighed for al be-
viist Godhed. Hils min Onkels hele Hus!
Din
Christian Winther.
Har Du fortsat Oversættelsen af „The Lady of the
lake“, saa lad os faa nogle Prøver deraf1). Nu bildte
jeg mig ind at have skrevet et ordentligt Brev; men
det er dog ikke Hvad jeg vilde, det skulde være.
Jeg ryger forresten Tonnenbojer, Petit Kanaster og
Pettim optimum,,
mengelerede sammen, hvilket giver
en god Pibe.
x) I „Morgenbladet“ for 2 Inde Januar 1826 lindes „Normannens
Sang“ af „Lady of the lake“, oversat af K. S.