— 42 —
benet hans kjedelige Ansigt for en Sten.
Rask
havde
rejst udenlands paa Sprog og havde formodentlig hver
ken seet tilhøjre eller tilvenstre. Hans mundtlige Med-
delelsesævne var heller ikke synderlig; . . . om Litera-
turen havde han, saavidt jeg kunde skjønne, ikke me
gen Forestilling.“ Det er tydeligt, at han kun lidet har
interesseret den unge Kres i
Nyerups
Hus, og maaske
allermindst Chr. Winther, som i sproglig Henseende
var hans Modstander, idet han fuldt ud sluttede sig til
sin gamle Rektor
Bloch, Rask's
konservative Kritiker.
Ogsaa Literaten
A. P. Liunge
havde Winther fornyet
Bekjendtskabet med, som det vil sees af flere Breve i
det Foregaaende. I nogle Livserindringer, denne har
efterladt sig 1), siger han: „
Ingemann
besøgte mig i
disse Aar, hvergang han kom til Kjøbenhavn, og jeg
tilbragte mange i Sandhed festlige Aftener i min Familie-'
kres med ham,
Chr. W in ther, Bødtcher og
dennes
Omgangsven
Giintelberg
paa et lille Værelse i Ny Adel
gade, hvor Dagligstue, Spisestue og Sovekammer vare
koncentrerede i Eet, men hvor vi Alle ved livlig Kon
versation og munter Spøg morede os kosteligt. En
Aften bragte
Ingemann
en Ubekjendt med sig; han
var kommen for at besøge
Bigemann
, og denne havde
da faaet ham med sig hen til mig — det var den alle
rede dengang som Digter bekjendte, aandrige og elsk
værdige
Poul Møller.
Et Par andre Gange sluttede
Skuespiller
Rosenkilde
sig til vort lille Selskab. Blandt
Andet husker jeg, at der blev digtet Fortællinger saa-
ledes, at En begyndte, en Anden optog Traaden, og
saaledes gik det Rækken rundt. Der kom det pudser-
x) Personalhist. Tidsskrift, 4de Række, I, 4.