— 47 —
Dag; vi snakker Musik, ryger Tobak og drikker Grog
i Heden. Det er ret en herlig Karl. Han komponerer
i denne Tid en hel Del Smaasange: a) to Hefter med
otte- og ni-stemmige Sange ohne Begleitung; heraf har
han dediceret det første Hefte til Studenterforeningen;
b) en Samling af Sange med Klaverakkompagnement.
Han har spillet det Alt for mig, og — forsaavidt man
kan forstaa en firstemmig Sang, spillet paa Klaver, og
en Arie, sunget af
Kuhlaus
raa Stemme — saa fandt
jeg Meget overmaade velsignet, men Meget saa ud
mærket, at jeg gjærne kunde have embrasseret ham,
hvis jeg ikke havde skammet mig. I Foraaret, før jeg
endnu kjendte ham, tog jeg i tre Andres Selskab en
gang herud blot for at synge nogle af ham kompo
nerede Sange, som han endnu ikke havde hørt selv,
og man kunde mærke, at det morede ham meget“ 1).
Den berømte Komponist var 10 Aar ældre end Winther;
men i mange Henseender passede de godt sammen.
De havde fælles Sans for Naturen og Lyst til at fore
tage sig lange Fodvandringer i den; Bægge elskede
højt Fuglenes Sang og Hvad der i Folkelivet svarede
dertil: de gamle Folkemelodier; Bægge følte sig meget
tiltrukne af det Romantiske, Sværmeriske, Ridderlige i
Digtningen og det Melodiøse i dens Form, hvorimod
de ikke yndede det Melankolske og Mørke i den. De
vare lige begejstrede for alt kunstnerisk Ædelt og Skjønt,
og Bægge vare de fødte med en evig Ungdom og med
Lyst til det Frie og Utvungne.
Kuhlau
talte saagodt-
som aldrig Dansk; men dette generede ikke Winther,
der med stor Lethed kunde bevæge sig i det tyske
:) I et uudgivet Brev til
Knud Sidenius.