ChristianWinther_II

48 / 448

— 41 —
med en af de første Poster nogle Poesier; Din Hemme­
lighed har jeg bevaret for Alle uden Ken, og denne
Ene er L iunge, der aldrig sladrer af Skole. Han
kjender Dig jo desuden ikke. Hilsen til dem i Øster-
Ulslev, til Rasm u sx), til Braband, o. s. v___
Din hengivne
Chr. Winther.
Sin gamle Omgang med Rasmus Nyerups Hus
havde Chr. Winther fornyet. Han traf her Rasmus
Rask, der i 1823 efter c. 7 Aars Fraværelse fra Danmark
var kommen hjem fra sin Rejse til Indien; Winther
havde tidligere kjendt ham fra Nyerups Hjem; men nu
syntes Rask paa Grund af sine Oplevelser at maatte
være bleven mere tiltrækkende. Han var Pensionær der
i Huset og paa en Maade i ganske kort Tid forlovet
med Nyerups Datter Louise2) / men hans fixe Ideer i
Retning af Mistænksomhed gjorde ham til en sørgelig
Eneboer-'). De Unge havde glædet sig til at høre om
hans Rejseæventyr, men blev meget skuffede i deres
Forventninger, siger Abraharks4) / „Rask sagde egent­
lig slet Intet, var undseelig og krøb i Krogene, og, da
vi nu — hvorunder jeg da egentlig forstaaer Rosen­
kilde, Chr. Winther, Kreyer og mig — pressede paa
ham med Spørgsmaal, fik vi omtrent ud af ham, at
han engang havde redet paa en Elefant og at der en­
gang, da han sov i en Taters Telt, var løbet et stort,,
grønt Firben over hans Ansigt. Maaske ansaae Fir-
b Vistnok K. S.’s Fætter, Kjøbmand R. S. i Nykjobing. 2) Se
Rønnings: Rasks Levned, S. 137. 3) P. V. Jacobsen siger i sine
Bieve, S. 101, om ham: „Det er overhovedet en af de synderligste
Kegler, jeg kjender“. 4) „Meddelelser af mit Liv“, S. 179.