— 38: _
vet, saa at sige, slet Intet i det første Bind af „Gefion“ ?
Og Det, der var, var nicht weit her. Jeg har ogsaa
artig skjændt paa hende derfor, og jeg troer at have
kyset hende til i det næstfølgende Hæfte at skrive noget
Mere og Bedre1). — Faaer Du „Morgenbladet“, saa vil
Du have seet, at jeg i næsten et helt Aar ikke har
skrevet Noget deri. Du kunde maaske deraf ville slutte,
at jeg har meget Nyt liggende; for at forebygge en
saadan fejlagtig Tro, maa jeg fortælle Dig, at, naar jeg
undtager et Par Romancer, nogle Træsnit, nogle Elskovs
viser og enkelte tyske Digte, saa har jeg været yderst
doven; den hele Vinter igjennem blev jeg hentrukken i
en saadan Hvirvel af Forlystelser, at jeg først kom ret
til Sans og Samling, da vi i Maj Maaned drog ud paa
Landet. Dog — læst har jeg en utrolig Mængde baade
alvorlige og æstetiske Sager; af mine mange Familie-
bekjendtskaber har jeg høstet et stort Antal højst inter
essante Personbekjendtskaber, hvorom mere mundtlig.
Musik hele Vinteren igjennem, die Hülle und Fülle,
Dans og evig Glæde! Til næste Vinter skal Piben nok
faa en anden Lyd; jeg maa nu lægge mig efter Stadig
hed, for ikke at sige Adstadighed; her skal prædikes
over en lav Sko og læses Historie og Sprog, hvorved
jeg dog — jeg maa ikke glemme det — virkeligen ganske
alvorligen har beskæftiget mig baade forrige Vinter og
denne Sommer. — Jeg har nok talt til Dig engang om
en Udgave af samlede „Træsnit“ ? Hvor bliver den af?
Jeg veed saamænd ikke; der kommer altid Noget ivejen.
Endnu har jeg ikke tilbudt nogen Forlægger dem; men
b I Aargangen for 1827 skrev hun „Lida, et landligt Maleri“