42 / 448
— 35 —
og i den tredie kuns dansende Medlem) foretrækker jeg
naturligviis Studenterforeningen, der forener Alt, hvad
mit Hjærte kan ønske sig: en Samling af flinke Folk,
hvoriblandt mine bedste Venner, et godt Bibliotek, en
stor Mængde Tidsskrifter, et Flygel og oven i Kjøbet
megen Elegance i det Udvortes. Ballerne i „Det ven
skabelige Selskab“ ere ganske fortræffelige; jeg var paa
fire Baller og een Maskerade; til den sidste var Salen
oplyst med elleve Lysekroner, og Danseorkestret bestod
af 30 velsammenspillede Musikanter, anførte af Hr.
Frost
selv; han staaer
der
med pudret Tupé og dirigerer som
en lille
Schall
1). Desuden var der før Demaskeringen
en Harmonimusik i et andet Værelse, som afvexlede
med hine. Hvor der var mange kjønne Pigebørn, og
hvor de klæde sig smagfuldt1)! Jeg kan forsikre Dig,
jeg har sjældent moret mig ved Dans saa meget som
der!
Gud være lovet, jeg er dog endnu
saa
ung, at
jeg med Liv og Sjæl kan glæde mig ved alt Saadant,
medens jeg seer mange af mine meget yngre Bekjendte
allerede lade haant om Sligt, som om det ingen Værdi
havde. — Jeg bliver aldrig gammel! Nej, bestemt ikke!
Hellere dø!
Du veed, at jeg nu har skiftet Stilling; men den
største Del af Vinteren har jeg ligget paa Ehlers’ Kol
legium som Alumnus. Hvor det er behageligt og frit
at bo saaledes! Man omgaaes kun med sine Jævn
aldrende; der er Ingen i Huset, for hvem man behøver
at gaa i Snørliv. — Jeg har
der
skrevet en Hob Vers,
0 Naturligviis Komponisten
Claus Schall.
2) Til Ballet
der
d.
28nde Jan. 1825 havde Chr. Winther skrevet sin fer omtalte Sang
til Damerne: „Stolt i Edens Have stod“. (Se S. 4).
3*