32 / 448
— 25 —
selv, tilmed da hun vel slet ikke følte det som en Hemme
lighed. Digtet smigrede hende meget, hvilket ikke var
uden Grund, eftersom det tegnede et nydeligt Portræt af
hende, og efter Kyndiges Sigende var dette slaaende ligt.
Ogsaa et andet Digt skyldes Chr. Winthers For
elskelse i
Gyritha Monrath;
det er „Hilsen“ 1), skrevet
om Vinteren i Kjøbenhavn; det vidner om, at dets For
fatter maaske mangen Søndag vandrede ud ad Lyngby-
Vejen og skød over den isbelagteGjentofte-Sø tilSmakke-
gaarden, for at faa et Glimt af den Elskede; sad han
saa ene tilbage i Kjøbenhavn, længtes han og sang
da til den „lille, ranke, blonde Pige med den rosen
røde Mund“ :
Ak, Du sidder fjærnt derude
midt i Vintrens raa Natur,
gjemt bag Vindvets blanke Rude
som en Nonne i sit Bur!
Men, saalænge Is vil bære
over Søen til din Bo,
skal mig Sorgen ej besnære,
men mit Hjærte fange Ro. —
Det var tidt, som om Chr. Winthers Forelskelse
bortdunstede, naar han tilstrækkeligt havde faaet ud
sunget den, hvilket var Bevis for, at det Hele var et
Fantasifoster. Det er den Kjærlighed,
Baggesen
taler
om, naar han siger: „Man kan flere Gange elske med
hele Lidenskabens Fantasi, og vi ville kunne gjøre det,
saalænge Fantasien er levende og modtagelig for Ind-
b Sml. Digtn. I, S.
66
. At det er skrevet til hende, veed jeg
fra hendes Kusine Fru
Claudia Oxholm
, født
Monrath.