429 / 448
—
424
-
gjøre Kongen, Dronningen og Kronprinsen det tydeligt,
at Prinsessen efter al Formodning næppe, naar hun
træder iland, vil kunne sige: „Goddag, Danmark!“, end-
mindre Mere. —
Den 19de Maj havde han dogden
Trøst, at hun i
den danske Time fortalte ham,hun
havde faaet Brev fra sin tilkommende Gemal Kron
prinsen, og i dette var der en hel Side skrevet paa
Dansk, og hun havde forstaaet Alt. i den Anledning
fik Winther ved Taffelet smukke Komplimenter af Stor
hertugen. Endvidere modtog han d. 30te April fra
Christian d. Ottendes
Kabinetssekretær
Adler
„et smukt
og glædeligt Brev“, hvori der udtales: „Kongen paalægger
mig at sige Dem, at man i Strelitz er meget fornøjet
med Dem, og at det har glædet Hans Majestæt at vide
dette af de paalideligste Meddelelser“. Saa svinder lidt
efter lidt Sorgen over det ringe Udbytte, hans Undervis
ning synes ham at give, og han kan nu glæde sig ved,
at Alt, hvad der derovre nærmest angaaer hans egen
Person, er afden Natur, at han ikke kan ønske eller
forlange det bedre. Han har det saa ubeskrivelig
herligt, at han gjærne kunde skrive en hel Bog derom.
Han synes formelig at have været lidt barnagtig vigtig,
hvilket ellers laa saa uendelig langt fra hans Natur;
med en Mine som hos En, der er inden for den store
Kres, betroer han sin Ven
Agerskov,
der staaer udenfor:
„Her skal være en Turnering; . . . dog maa Du endelig
ikke tale om den; thi det er en Hemmelighed“. Man
faaer formelig Indtryk af ham som Diplomat, naar han
skriver: „Diplomaten Grev . . . . advarede mig for ad
skillige Damer, der — som han meente — nok vilde
forsøge at hilde mig med Udfrittelse og kaptiøse Spørgs-