—
423
—
forestillede han hende Nødvendigheden af at udvide
Underviisningstiden, hvis der skulde komme et nogen
lunde anstændigt Resultat ud af det Hele, — men Alt
forgjæves! Hans Arbejde indskrænkede sig til en Times
Konversation hver Dag. Han skriver: „Jeg ankom hertil
den 3die [for 16 Dage siden] og har kun læst 11 Timer.
Rigtignok seer jeg Prinsessen næsten dagligt ved Taffelet
og om Aftenen; men altid er der indbudne Gjæster,
som omringe hende, og Pladsen ved hendes Side er en
Hædersplads, som jeg er langt fra..................De flygtige
øjeblikke, i hvilke jeg under disse Omstændigheder kan
henvende mig direkte til Hendes Højhed, kunne ikke
paa en passende Maade anvendes til Sprogunderviisning.
H. k. H. Storhertuginden, der i Begyndelsen var nær
værende i T im e rne ,..................beklager, at jeg ikke er
kommen for to Maaneder siden1), da
som hun
mener _ Antallet af Timerne endnu mere vil smelte
sammen, jo mere Formælingsdagen nærmet sig.
Paa
hans Beklagelser svarede Prinsessen: „Sein Sie nur
ganz ruhig! Ich werde Sie in Schutz nehmen und alle
Schuld auf mich nehmen! . . .“ Saaledes stod Sagen!
At han altsaa ikke kunde være i den bedste Stemning,
siger han, at Enhver maa kunne begribe. Han beder
Agerskov
indstændigt om at fortælle i Danmark, at han
selv _ Winther — er uden Skyld i, at „dette forresten
højst velsignede Barn“ ikke, naar hun kommet til sit
fremtidige Land, kan tale dets Modersmaal, og han
beder
Christian d. Ottendes
Haandbibliotekat
J u st
Thiele
om, at denne — af Venskab for ham — vil
Det kunde jo godt være skeet, da Forlovelsen var bleven
deklareret allerede i Januar.