426 / 448
— 421 —
Hele
er. Frøken v.
Hesslerg
tog dem til sig for at
pakke dem ind for mig.“
Efter Taffelet spillede Storhertugen stadigvæk Kaart,
og Chr. Winther læste da højt for „de om-Bord-siddende
og broderende Damer“, vel mest Digte, da „hele den
høje Familie elskede Poesi og Kunst“. Undertiden gik
man i Teatret, hvor der optraadte rejsende Selskaber
af meget tvivlsom Art; Storhertugen klappede og syntes
ikke om, at Winther forholdt sig fornemt til Præsta
tionerne.1)
Derimod nød han den Musik, han hørte paa Kon
certerne derovre.
Videnom var det storhertugelige
Kapel berømt, og Koncertsalen i selve Residensslottet
var pragtfuldt og elegant udstyret. Det var især ældre
Mesteres Arbejder, som blev udførte til Winthers største
Nydelse.
Som ivrig Patriot er han virksom for at faa indført
dansk Musik derovre; han beder sine Venner i Kjøben-
havn om at sende ham „Kong Christian stod ved højen
Mast“, „Danevang ved grønne Bred“, „Danmark dejligst
Vang og Vænge“ (især udsat af
Hartmann
eller
Fr&lich
),
„Der er et Land“, „Vil Du være stærk og fri“,
Weyses
50 Kæmpeviser, en hvilkensomhelst Opera at
Weyse,
Hartmanns
„Ravnen“, „Elverhøj“ og hvad Andet „dei
kan henregnes under denne Kategori, men Alt oiiginalt
dansk“ ; en Komponist, Kammerherre v.
Oertzen,
vil
saa deraf arrangere en Festmusik til Brug ved en Tur
nering, som skal være derovre i Anledning af formæ
lingen.
]) Chr. Winthers egen Udtalelse til
Carl Andersen.