—
416
—
naadig ofte at tale med ham og fortælle ham Ting,
som han enten skulde tie med eller skrive hjem. Winther
siger: „Han lægger ved en saadan Samtale sin Haand
paa Ens Skulder og sin Næse til Ens Øre, og saa taler
han halvt hviskende. Han er saa inderlig honnet og
saa barnagtig begejstret. Han er saa smal som en
Mynde, og, naar han staaer saaledes lige paa Livet af
mig, er jeg ofte i min Glæde over hans Naivitet og
Entusiasme fristet til at slaa mine Arme om ham. -
Det kunde derimod aldrig falde mig ind at sige til
ham: „Himmeldonnerwetter, altes L-r!“
Hans 40-aarige Hustru, Storhertuginde
Marie Wil-
heltmne
, Prinsesse af Hessen-Cassel1), Winthers specielle
Velynderinde, var mere lille end stor, men af Natur
stærk, „ståmmig“, havde kulsort Haar, klare, kraftige,
blaa Øjne og talede med en stærkt prononceret sydtysk
Akcentuation. Endnu saae hun meget godt ud og var
en sand Moder for sine to Døtre. Hun gav sig af med
at male, og Winther siger, at han „holder saa gyselig
meget af hende“.
Ogsaa hans Elev, den 20-aarige „lille, fine, spæde,
blegrosenfarvede, kløgtige og graciøse“ Prinsesse
Caroline
Charlotte Mariane
—
L ili
— var en højst tiltalende
Person. Alle vare enige om at betragte hende som en
yderst elskværdig ung Dame, hvem en omhyggelig Op
dragelse i høje Omgivelser havde gjort skikket til at
blive en Piyd for en Trone. Hun havde Karakter
styrke, Hjærte og Forstand. Kun var det Skade, at
hendes Helbred var svagt, næsten sart, og at
hendes
1) Søster til Landgreve
WilhelmafHessen
og altsaa vor afdøde
Dronning
Louises
Tante.