ChristianWinther

—

416

—

naadig ofte at tale med ham og fortælle ham Ting,

som han enten skulde tie med eller skrive hjem. Winther

siger: „Han lægger ved en saadan Samtale sin Haand

paa Ens Skulder og sin Næse til Ens Øre, og saa taler

han halvt hviskende. Han er saa inderlig honnet og

saa barnagtig begejstret. Han er saa smal som en

Mynde, og, naar han staaer saaledes lige paa Livet af

mig, er jeg ofte i min Glæde over hans Naivitet og

Entusiasme fristet til at slaa mine Arme om ham. -

Det kunde derimod aldrig falde mig ind at sige til

ham: „Himmeldonnerwetter, altes L-r!“

Hans 40-aarige Hustru, Storhertuginde

Marie Wil-

heltmne

, Prinsesse af Hessen-Cassel1), Winthers specielle

Velynderinde, var mere lille end stor, men af Natur

stærk, „ståmmig“, havde kulsort Haar, klare, kraftige,

blaa Øjne og talede med en stærkt prononceret sydtysk

Akcentuation. Endnu saae hun meget godt ud og var

en sand Moder for sine to Døtre. Hun gav sig af med

at male, og Winther siger, at han „holder saa gyselig

meget af hende“.

Ogsaa hans Elev, den 20-aarige „lille, fine, spæde,

blegrosenfarvede, kløgtige og graciøse“ Prinsesse

Caroline

Charlotte Mariane

—

L ili

— var en højst tiltalende

Person. Alle vare enige om at betragte hende som en

yderst elskværdig ung Dame, hvem en omhyggelig Op

dragelse i høje Omgivelser havde gjort skikket til at

blive en Piyd for en Trone. Hun havde Karakter

styrke, Hjærte og Forstand. Kun var det Skade, at

hendes Helbred var svagt, næsten sart, og at

hendes

1) Søster til Landgreve

WilhelmafHessen

og altsaa vor afdøde

Dronning

Louises

Tante.