425 / 448
- — 420 -
leer og viser sine klare, opalhvide Tænder. Hendes
Hænder ere lidt røde endnu fra Landet af; men vi
skulle nok her ved Hoffet blege paa dem“. Fordi hun
var udvalgt til at følge Prinsessen til Danmark, blev
Chr. Winther opfordret til at lære ogsaa hende Dansk.
I denne elskværdige Kres færdedes han altsaa
næsten dagligt. De Herrer, som havde fulgt
Frederik
den Syvende
derover paa hans Friertog, havde sagt
Winther, at Tonen i det storhertugelige Hus var stiv;
men selv fandt han, at man ikke kunde tænke sig et
behageligere og friere Samliv end det, der førtes blandt
disse jævne, dannede Mennesker, og Nydelsen forhøjedes
ved den fornemmere og rigere Sfæres Finhed, Luxus
og Elegance. Som Beviis paa det Gemyt, der beher
skede Tonen
der,
fortæller Winther: „Igaar, Paaskedag,
var der ret muntert ved Taffelet; Æg spillede en be
tydelig Rolle mellem den Mængde, der serveredes, og
tilsidst præsenteredes der Enhver et Æg af Sukker.
Storhertuginden sendte mig ved en Tjener 2 store,
brogede Æg og sagde til mig — jeg sidder nemlig lige
over for hende — „at jeg skulde gjemme dem til
Erindring om Paaskedag i Neu-Strelitz“. De ere af
ingen Værdi; men, naar man aabner dem, seer man i
det ene Slottet og i det andet Kirken her i Byen. Jeg
vidste i Begyndelsen ikke, om jeg skulde tage eet eller
bægge; men den Hofdame, hos hvem jeg altid har min
Plads, sagde mig, hvorfra de kom. Jeg svarede da:
„Ich werde die Eier aufheben und wenigstens sehr
theure Erinnerungen aus ihnen herausbruten“. — Jeg
anfører dette lille Træk for at vise, hvor gemytligt
det