423 / 448
—
418
—
Winther var saa begejstret over hende, at han
skrev til
Agerskov:
„Det vil jeg sige Dig: hvis Du ikke
gaaer i Teatret den Aften, naar hun, bejublet og be-
klappet, første Gang træder ind i vor gamle Knurre-
kiste, og til
H E N D E S
Gloire og Ære brøler, saa Du
er hæs i, conditionaliter, 14 Dage, og saaledes slaaer
Dine fine Frøkenhænder sammen, at der er Vabler paa
dem, idetmindste saa store som Blæren i en Pattegris,
saa bliver vi ikke gode Venner i lang Tid, det kan Du
nu belave Dig paa.“
Om den 23aarige Prinsesse
Louise
havde man
forud sagt til Winther, at hun var stolt og frastødende;
dette, fandt han, var en aabenbar Usandhed. Hun var
noget sygelig1), men i høj Grad dannet, havde dyb
Følelse for alt Skjønt og Godt og talte derom med
mer end almindelig Stringens. Winther siger: „Maaske
hun mener, at det ikke er Alle, med hvem man behøver
at indlade sig om Sligt, maaske hendes Ildebefindende
stundum gjør hende mindre meddelelig, o. s. v. — Nok
er det: jeg, hvem hun heller ikke meget giver sig af
med, seer hende stundum saa livligt og venligt at under
holde sig med sine Omgivelser, og, naar hun imellem
har henvendt sig til mig, har vor Samtale altid efterladt
et behageligt Indtryk. Hendes Fader sagde forleden
Aften til mig: „Meine ältere Tochter, die
Lovise
, schreibt
auch Verse — aber, ich bitte Sie, verrathen Sie mich
nicht! Niemand darf es wissen, und Niemand sieht
ihre Arbeiten! nur wir Eltern und ihre Geschwister
sehen dieselbe zuweilen. Sind sie auch in technischer
h Hun døde nogle Aar efter.