419 / 448
Mange Penge kunde han vel forresten ikke godt
komme til at bruge i sine nye Forhold; thi Alt blev
paa det Rigeligste arrangeret for ham, og Modsætningen
mellem hans nylig saa stærkt reducerede Stilling og
hans nuværende kongelige var saa stor, at han med
Jæppe kunde have knebet sig selv i Armen og spurgt:
„Er jeg Jæppe, eller er jeg ikke Jæppe?“
Der blev anviist ham Bolig i „Prins Ernsts Palæ“,
som laa i en Gade, der svarer til Kjøbenhavns Amalie-
gade, og for Enden af hvilken man naaede til den
grønne Højde, hvorpaa Slottet traadte frem, dette, om
hvilket Winther siger, at det i Bygning og Beliggenhed
ligner vort Frederiksberg. I „Prins Ernsts Palæ“ stod
tre Værelser til hans Disposition; det inderste var Sove
kammer, det mellemste brugte han til Dagligstue, og i
det yderste til Gaden modtog han Visitter. I de to sidst
nævnte Værelser var der rigt prydet med Malerier, oftest
Portrætter af den fyrstelige Familie, mest Herrer med
Stjærner og Baand; en
ung
Dame i gammelfransk
Dragt fandt han vel ikke egentlig smuk; men han
syntes, at hun havde noget saa uendelig Erotisk-sanse-
ligt i sit Ansigt, at han blev forelsket i hende og hver
Morgen og Aften formelig gjorde hende Visit. Han
fandt hele Boligen udmærket tiltalende. Til sin Opvart
ning havde han en fyrstelig Lakaj med mange Guld
tresser ned ad Maven, og, naar han ikke spiste ved
Storhertugens Taffel, serveredes der for ham i denne
hans Bolig, hvilket altid skete paa Sølv; han havde
Heste og Vogne til sin Raadighed, modtog Besøg af
Grever, „Hausmarschaller“, Hofmarskalker, Hofmeistre,
Kammerherrer, Kammerdirektører, etc., etc., og, naar