422 / 448
—
417
—
Nervesystem ved den mindste usædvanlige Anstrængelse
eller Overraskelse blev angrebet1). Chr. Winther siger,
at „hun er en fin, hvid Perle, ikke
skjen,
men spæd
og yndig, og
naturlig
er hun, fuld af Kløgt og God
modighed“. I et utrykt Brev til
Chr. Thaarup
skriver
han: „Hun er saa nydelig, Du, og saadan, at man
strax maa sige til sig selv: „Hun kan ikke være ander
ledes end klog og god og naturlig, og hvor from og
barnlig er hun ikke tillige!“ Men det er heller intet Under!
Naar man har en Fader, som er lutter Følelse og
Fantasi, og en Moder, som er
forstandig
og dermed
forener en naturlig Jævnhed og megen Dannelse, som
oven i Kjøbet selv er Kunstnerinde, og som fra alle
disse Sider med sand moderlig Ømhed har virket paa
hende, saa maa jo et
saadant
blødt Stof nødvendigviis
erholde en saadan Form. Kort sagt: Alt ei godt og
herligt“2). Meget dannet var hun og havde, om ikke
mange
Kundskaber, saa dog
megen;
thi Hvad hun
vidste, det vidste hun tilgavns. Efter Hvad Chr. Winther
siger i et utrykt Brev, bildte hun sig selv ind, at hendes
Sprogtalent var maadeligt, hvilket jo kom til at gaa ud
over ham. Sin Moders Ævne til at male havde hun^
arvet, det vil sige: hun havde — efter Moderens egne
Ord — intet originalt produktivt Talent, men kopierede
ret net. —
1) Se
C. E.
B a r d e n f le t h s
Livserindringer, S. 46, 47. 49. -’) Til
denne wintherske Skildring af hende svarei godt
J. P
•
M)ns
et Brev til
P. Hjort
(26nde Juni 1841): „Vor unge Prinsesse er
charmant. Uden at være nogen Skjonhed, er hun meget indtagende
hendes Ansigt fint, hendes Væsen let, frit, sikkert, venligt, beskedent
og dog med Værdighed. Hun har udentvivl baade Forstand og
Karakter“.
N. B ø g h : Chr. Winther. II.
97