af 24. februar 1806 kan læse: Jeg undertegnede Hans Christopher Ondrup,
borger og murmester her i staden, kiendes og giør herved vitterligt at jeg
til velædle hr. Johan Adam Schwartz, borger og kunstdreyer her samme
steds, haver solgt skiødet og afhændet. . . o. s. v. i den kendte og elske
lige kancellistil.
Dermed havde ejendommen og det firma, der nu kan fejre sin 150 års
stiftelsesdag, fundet hinanden, men selv om vi går endnu længere tilbage,
til hin 9. februar 1801, da den første Schwartz fik sit borgerbrev, så be
høver vi ikke at forlade Sværtegade. Vi behøver blot vende os om mod
den Berlingske bladbygning. Den har også slugt det daværende nr. 95,
hvor Johan Adam Schwartz begyndte, så det hele var kun en flytning over
gaden. Sværtegade og Schwartz’erne hører ubrydeligt sammen - og netop
fordi de blev der, fordi forretningen fik lov til støt og stille at samle mere
end et århundredes patina, kan man idag sige, at den står som vogteren
af Sværtegades særlige romantik.
Man behøver blot at gå ind i porten til nr. 3 og opad trappen til ven
stre op mod butikslokalet for at forstå det. Her star man i den køben
havnske butik, der måske længst har bevaret sin oprindelige skikkelse.
Jo, der er kommet elektrisk lys i loftet, men de gamle smukke reoler og
diske og skuffer er nøjagtig, som da butikken oprindelig blev indrettet.
Nogle vil måske synes, at der er ofret lidt rigeligt med plads til ekspedi
enterne bag diskene med deres skatte af elfenben og skildpadde og andre
ædle materialer - men da ekspeditricerne færdedes på denne plads i deres
brede krinolinekjoler eller med deres højt opsatte tornyrer, var den kun
nødtørftig.
Og endnu står foran disken stolen til de trætte og magelige kunder,
forsynet med denne sølvplade, hvis indskrift bringer et så forunderligt
pust fra en svunden tids liv og virke:
»År 1806 plantede jeg i vor gård et lille ahorntræ. År 1857, da dets top
nåede op over huset, måtte det gjøre plads for vor dampkjedel. A f dette
træ har min søn Adam ladet denne lænestol forfærdige til mig.
I. G. Schwartz.«
Enhver kan se, at et sådant hus har et eventyr at fortælle - eventyret
om I. G. Schwartz & Søn.
16