DE KOM F R A DE T F R E M M E D E -
D a n m a r k
havde slet ikke været det land, vi kender idag, hvis det ikke
havde været for dets evne til at optage fremmedelementer i sig - slægt
efter slægt fra vidt forskellige lande, Tyskland, Frankrig, Holland og i
senere tider Polen, Rusland og andre østeuropæiske stater. Disse slægter
har ligesom været krydderiet på den hjemlige ret.
I vidt omfang skyldtes denne drift mod Danmark store omvæltninger
i Europa, politiske eller religiøse. Således bragte de store religionsstridig
heder i Frankrig i det 16. og 17. århundrede os en række Huguenot-
slægter, mens den store revolution bragte os nye franske emigranter.
Senere har vi set de ret store skarer, der kom hertil først som følge af
revolutionen i Rusland, og senere på flugt fra Nazivældet i Tyskland.
Vi har også oplevet organiseret indvandring af en helt anden art, som
da Christian II under indflydelse af mor Sigbrit og Dyveke bragte hollæn
derne hertil - og naturligvis har Danmark også virket tillokkende på
mennesker, der i almindelighed rejste ud i verden for at søge deres lykke
uden at være drevet af hverken religiøs eller politisk forfølgelse. Det må
i denne forbindelse ikke glemmes, at Danmark i det 18. århundrede og et
godt stykke ind i det 19. på visse måder stod Europa adskilligt nærmere,
end tilfældet er idag. Danmark var jo et led i dobbeltmonarkiet, og som
hertug af Slesvig-Holstein var den danske konge tillige medlem af det
tyske forbund. Ude omkring skelnede man i det daglige ikke så nøje
mellem de to begreber, men for mange rejse- og eventyrlystne unge men
nesker i det stærkt splittede Tyskland stod dette Danmark, hvor man
formodentlig kunne klare sig med sit tyske sprog, som endnu et af de
mange fyrstendømmer, hvor man kunne gøre sin lykke. Det må vel siges
at være under denne sidste kategori, at slægten Schwartz kom til Køben
havn.
I alt fald den del af slægten, vi sætter i forbindelse med det gamle
17