23 / 85
Men der er nu også en forklaring, der iøvrigt vidner højt om den hu
manitet, man kunne finde hos det danske enevældes embedsmænd. Netop
i 1812 havde hans far skrevet til ham, at der var blevet indført et nyt
militærsystem i Budingen (det var under optakten til den afgørende kamp
mod Napoleon), og at han, Johan Georg, ved en stedfunden lodtrækning
havde fået et nummer, der betød hans øjeblikkelige indkaldelse til tjene
sten. Det ville blive betragtet som desertion, hvis han blev borte.
Her måtte handles og handles hurtigt. Så fik onklen da gennemført,
at han både fik dansk indfødsret og blev hof-kunstdrejer, således at man
til det lille tyske fyrstendømme kunne skrive, at han som dansk borger
og høj hofembedsmand umuligt kunne være de hjemlige militærlove un
dergiven.
Een ting tør man gå ud fra. Det var ikke udelukkende for Johan Georgs
blå øjnes skyld, at hans farbroder sådan satte himmel ogjord i bevægelse.
Han var tydeligt nok godt tilfreds med ham og havde hårdt brug for ham
i den hastigt voksende virksomhed.
Nu er vi jo vant til at forbinde navnet Schwartz netop med den kunst
neriske side af drejerhåndværket. Sådan var det ikke på det tidspunkt, da
den lille affære stod på. Kom det an på kunstdrejning, så var det andre
navne, der var i forgrunden. Der var først og fremmest den mærkelige
familie Opitz, af hvilke vore museer rummer så mange skønne arbejder,
men der var også andre.
Schwartz’erne derimod nød stort ry som kirurgiske instrumentmagere
og som fremstillere af, hvad man fristes til at kalde håndværkerforarbej
dede masseartikler, først og fremmest altså paraplyer, parasoller og
kamme.
De var fremragende tekniske dygtigheder, og de var tydeligt nok også
meget dygtige forretningsfolk. Man var kommet ind i en for Danmark i
økonomisk henseende meget vanskelig periode med krak på krak, der
endte med den store statsbankerot. Man skulle tænke sig, at et dog til
dels luksusbetonet firma som Schwartz’ernes måtte blive hårdt ramt i en
sådan tid, men heraf finder man ingen antydning. Tværtimod synes de
gennem hele kriseperioden at have været i stand til at udvide virksomhe
den - og man kan trygt sige, at onkel og nevø på denne måde ydede deres
meget betydningsfulde bidrag til Danmarks økonomiske genrejsning.
23