26 / 85
virkede, lange strømper op til
knæbenklæderne, men hverken
galoscher eller regnfrakke har
helt kunnet løse problemet for
os.
Når journalisten taler om
vore hjertens små-herrer, så er
det jo en dansk gengivelse af det
franske petit-maitres, de ud
søgte lapse - og det var fra først
af enhver små-herres ønske at
»bære en paraplui over sit ny-
accomoderede hovede«.
Det var dog først i slutnin
gen af århundredet, at para
plyen herhjemme blev så almin
delig, at den endda omtales som
en landeplage. Sådan lader »Af
tenposten« i 1763 en vred bor
germand udbryde: »De forban
dede parapløjer! havde jeg nær
sagt. Se hvordan min hat ser
ud. De render med disse sta
værer og krydser gjennem gaderne for en smule regn eller sne, så en ærlig
mand, der hidtil har kunnet gå gjennem verden uden disse regnskjermer
og endda beholdt både sit helbred og sin ære, står i fare for at miste en
ten et øye eller taget revet af næsen«. Man kunne være sikker på at kom
me til at fiske hat og paryk op af rendestenen, knurrer han - og hans
lille kone giver ham så inderlig ret: det er kun et par dage siden, at en
»knejsdukke« rendte hendes »Dollemøse« af hende med en af disse »pa
rapløjer eller hvad det fandenskab hedder«, dette utøj, som ikke en gang
tjenestepigerne kan undvære, bare det regner en lille smule. - Nå, nu var
paraplyerne den gang større end i dag og gaderne gennemgående smal
lere, så det er jo let at forstå, at det kunne komme til sammenstød.
De første paraplyer blev naturligvis importerede fra Frankrig som et
led i det almindelige Jean-de-Franceri. . . og det gjaldt også de spinklere
parasoller - men efterhånden var der adskillige drejere herhjemme, der
tog arbejdet op.
2 6
■ft
^ Å':
o
■ / * *
.
Frits Jiirgensen: Herr Thomsen ambitionerer
at være den der bør løfte Parapluien høiest paa
det smalle Fortoug.