På et helt andet felt skulle Johan Adam Schwartz iøvrigt komme til
at vise, hvor godt han forstod at omgås pen og blæk. Han var endnu kun
18 år gammel, da han i bladet »Søndagen« oifentliggjorde en artikel,
»Noget om håndværkerskoler«, der på en såre klar og moden måde frem
stillede ikke blot trangen til oprettelsen af sådanne skoler, men også de
retningslinier, man burde følge.
Artiklen vakte da også den største opsigt i de kredse, til hvilke den
henvendte sig, den blev taget op til debat på møder i Industriforeningen,
og ud af den voksede i løbet af nogle få år Technisk Institut. Det var da
også kun naturligt, at han et par år efter, ikke engang fyldt 21 år, blev
valgt til suppleant i Industriforeningens repræsentantskab. Dermed havde
han fået det første af de mange offentlige hverv, der side om side med ar
bejdet i firmaet skulle lægge så meget slid på hans skuldre, ja, vel sled
ham op før tiden.
Alt imens var han stærkt optaget i Sværtegade. Måske havde han al
drig taget tid til at udføre sit mesterstykke, hvis han ikke var blevet tvun
get til det. Det gamle laugsvæsen førte et utal af stridigheder med sig, og
blandt andet var der gennem årtier en stærk rivaliseren mellem kunst-
drejerne og trædrejerne. Da I. G. Schwartz ønskede at optage sønnen som
sin kompagnon, kom man til at stå overfor en af trædrejerne fremtvunget
rådstueplakat, der erklærede, at dette kun var muligt efter udført mester
stykke, og Johan Adam kunne da den 1. august 1846 fremkomme med
sine mesterstykker, et skakspil og en spindel. Nogle uger efter fik han sit
borgerskab, og fra 1. januar 1847 var han sin faders medinteressent.
32