Previous Page  20 / 85 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 20 / 85 Next Page
Page Background

må have været en dygtig svend, for han kom bl. a. til at arbejde hos den

københavnske kunstdrejer, der på det tidspunkt nød det største ry, den

meget talentfulde hof-kunstdrejer og kunstkammerforvalter Lorentz

Spengler, men det var dog ikke her, han skulle få sit blivende sted.

Det fik han hos konstdrejer Johan Friedrich Graumann, der på det

tidspunkt havde til huse i Sværtegade, i nr. 95, som huset da benævnedes,

lige overfor forretningens nuværende hjemsted.

Graumann, der oprindelig havde haft sin forretning i Antonistræde,

hørte ved århundredskiftet egentlig ikke til de førende kunstdrejere. Det

var mænd som L. Spengler, J. O. Holm og A. Hjorth, der blev nævnt, når

det drejede sig om de værksteder, hvor »fin konstdrejer-arbejde« forfær-

digedes, men efterhånden slog han sig dog op, og det nævnes i Kjøben­

havns Vejviser, at »han forfærdiger alle slags konstdrejer-arbejder og

voksede parapluier af taft og lærreder«. Man vil se, at han allerede så

tidligt havde slået ind på et område, der skulle blive et af Schwartz’ernes

specialiteter. løvrigt var han tydeligt nok en brav mand, for ved hans død

blev der sat ham dette æresminde i adresseavisen: »Som menneske og

borger, som husfader og ven var han lige elsket, lige agtet, thi han var

ædel og pligttro, retskaffen og trofast«. Smukkere ord kan man jo van­

skeligt finde om en mand.

Denne unge Johan Adam Schwartz må have haft en fornemmelse af,

at i samarbejde med en sådan mand kunne han bygge sig en fremtid -

og man må sige, at hans lyseste forventninger gik i opfyldelse.

Længe havde han ikke været i virksomheden, før han den 9. februar

1801 fik borgerskab som kunstdrejer, og det er ganske naturligt denne dag,

som I. G. Schwartz & Søn nu fejrer. Der foreligger ikke udtrykkelige

papirer derom, men man går i almindelighed ud fra, at den unge

Schwartz fra denne dag var at betragte som Graumanns kompagnon.

Det var i en bevæget tid, han trådte til. Kort efter fulgte slaget på

Reden, og selv om det nok betød indledningen til de mange ulykker, som

forbindelsen med Napoleon skulle bringe ind over Danmark, så betød det

jo også en national vækkelse, der løftede hjerterne og selv på det forret­

ningsmæssige område gav sig udtryk i begejstret arbejde for fædrelandet.

Den

6

. april 1802 havde Graumann fået en stilling, der skulle blive

af betydning for firmaet fremover: han var blevet udnævnt til det Chi-

rurgiske Akademies Drejer. Drejede instrumenter spillede den gang en

helt anden rolle end i vore dage. Det var da tydeligt nok også en stilling,

han ventede sig meget af, men allerede den gang var han begyndt at

20