118 / 540
På budgettet er der a fsa t et v i s t beløb t i l forældrekontakt. En del a f d et
te beløb har v i fle r e gange brugt t i l at forældre, børn og pædagoger samlet
tager på weekendophold. Vi le j e r os ind på en kursusejendom, og transporten
frem og tilb a g e foregår i en le j e t bus. Det er v ir k e lig en god idé. Vi lærer
hinanden at kende under h e lt andre former, end v i er vant t i l . Og der er virk e
l i g god mulighed for at få d rø ftet tin g , som v i normalt ikke når, når v i er i
vuggestuen i den korte t id , hvor v i afleverer e lle r henter børn. Det er en
fo r tsæ tte lse a f den fø r ste kontakt som nævnt ovenfor. Man lærer hinanden bedre
at kende. Man sku lle ikke tro det - men mange a f forældrene kender ikke hinan
den mere, end det nik v i giver hinanden, når v i t ilfæ ld ig t mødes.
E fter sådan e t koloniophold, er det derimod som om, at de forældre, der
ikke før var så ak tiv e, b liv e r mere klar over deres ansvar og over værdien af
deres ind sa ts, som er meget v ig t ig for at vuggestuen kan fungere godt. Og ken
der man fø r s t hinanden, er det jo meget nemmere at gå ind i e t frugtbart sam-
arbej de.
Man lærer også pædagogerne bedre at kende, og d ette er meget væ sen tlig t, da
der endnu findes mange forældre, der tr o r , at pædagogerne er sådan nog le, der
b lo t sætter 10 børn på potte på bestemte k lokkeslet og e lle r s bare går rundt og
ser s tiv e og utilnærmelige ud. Denne o p fa tte lse er jo fork ert, og det går da
også op for de f le s t e re t hu rtig t.
Det kan være svært at skrive fyldestgørende nok om vore fe s te r i vuggestuen
- der kan nævnes ju le fe sten hvor pædagoger, forældre og børn samledes fra mor
genstunden ved e t skønt morgenbord, og senere lavede mange fo r sk e llig e tin g .
Hele in stitu tio n en b lev mildt sagt ju lepyn tet. Der var v i s t ingen, der ikke
havde det skønt.
Der er også andre foræ ldrefester t i l at ryste fo lk sammen (nye og gamle).
Det kan v ir k e lig være en succes med en masse sjov , men det kan også være svært
at trække fo lk med, især t i l forberedelserne, og t i l d e t, der skal ske bagef
te r . Det er lig e som v i mangler at lære endnu, at in stitu tion en er vores, og at
det er vores ansvar at den virker.
Den anden form for pædagog/forældrekontakt er meget sp e c ie l for vores vug
gestue: hjemmebesøg. Hjemmebesøget er ikke lavet for at pædagogerne kan komme
hjem og snuse hos forældrene, men simpelthen for at få en endnu bedre kontakt
med forældrene. Det er da h e lt sikk er t, at det er nemmere at komme frem med en
k r itik på tomandshånd, end i en eventuelt forv ir r e t s itu a tio n , når man henter
og bringer sin e børn. Der kommer også masser a f andre ting ud a f sådanne hjem
mebesøg - man kan få en masse tin g at vide om, hvordan ens barn er i fo r sk e l
lig e situ a tion e r , som man måske a ld rig s e lv har op levet. Der kan være problem
er , hvor det er meget rart at sidde og snakke med nogen, som man v ir k e lig fø le r
v i l hjælpe en. A lt i a lt er hjemmebesøgene en stor succes.
Hvordan_vi_løste_tøiyaskeproblemet
Vuggestuens tøjvaskeproblem var efterhånden b lev et så s to r t, at ønsket om
at få en egen vaskemaskine og tørretumbler meldte s ig . Dels var det for dyrt at
sende tø je t ud, d e ls krævede det jo dobbelt så meget t ø j , ford i der gik fle r e
dage, før tø je t kom tilb ag e fra va sk eriet.
Skulle v i have en maskine s e lv , måtte v i a lts å skaffe pengene e t e lle r an
det sted . Vi forsøgte at få ejeren af ejendommen t i l at b e ta le , men det kiksede