132 / 540
131
konstatere, at v i ikke f ik svar på vores spørgsmål, og at f l e r t a l l e t ikke ønske
de at sikre en byfornyelse, der h v ile r på hensynet t i l byens borgere.
Vi var meget skuffede. Men da v i engang i januar havde opdaget, at en l e j
ligh ed , der længe havde stå e t tom i vores hus, nu igen var beboet, og da v i
yd erligere havde få e t at v id e , at udvalgsbetænkningen indeholdt en bemærkning
om, at vores hus b lev stående, så havde v i fundet ud a f , at det nok passede, og
havde derfor b e s lu tt e t , at nu sku lle v i holde den f e s t , v i så længe havde drømt
om.
Lørdagen e fte r borgerrepræsentationsmødet var der f e s t i Fenrisgadehuset.
Vi inv iterede vores venner fra den anden sid e a f gaden, den borgerrepræsentant,
der havde h ju lpet os mest, samt hans kone, pigen, der lavede radioudsendelsen,
og de "Røde Rose"-mennesker, der havde s t ø t t e t os. E fter a d sk illig e nattemøder,
og renden på trapper og telefoneren i næsten e t år, trængte v i t i l at muntre os
på anden v i s . Der var ly s i vinduerne og guirlander i lo f t e t . Vi var ca. 20,
der d eltog i fe sten . Det begyndte oppe på 4. s a l, v i s p is te middag på 3. s a l,
drak kaffe e t tred ie sted og endte siden igen på 4. s a l. Vi holdt t a le r og gav
gaver og var enige om, at v i havde få e t et godt sammenhold ud a f at gå a lt det
her igennem, og v i v i l l e b liv e ved med at s e s , også når v i ikke var tru e t.
Vase t i l ankermanden
NY KAMP
Men v i stod jo stad ig tilb ag e med en række ubesvarede spørgsmål. En måneds
se ev t. b ila g
t id e f te r f ik v i brev fra magistratens 4. a fdeling med en slag s svar på nogle
a f vores spørgsmål. Lidt flab e t konstaterede den pågældende embedsmand (på vores
spørgsmål om hvilken sikkerhed v i har fo r , at huset b liv e r stående), at det jo
så ud t i l , at det b lev stående. Foruden andre bemærkninger var der også en om,
at man tænker på at lave en byplanvedtægt for karreen. (Det er sådan en, hvor
kommunen bestemmer, hvordan der skal se ud i karreen) - f i n t , når de a llered e
havde godkendt tegningerne t i l udbygning a f hele karreen adm inistrativt .' -
se e v t. b ila g
Endnu en god måneds t id senere f ik v i svar fra b o ligm in iste r ie t, som hav-
n r .8 , s . 396
de .rh e n s t ille t ..
kommunen at lave en byplanvedtægt. De fo r ta lte også, at en
hver husejer t i l enhver t id kan rive s i t hus ned, s e lv om der bor andre i det.
Og når private husejere river beboelseshuse ned (a ltså når der er t a le om ned
rivn inger, der ikke b eta les over saneringsloven), så har beboerne ikke krav på
at få e t andet sted at bo.' Men i praksis - sagde m in iste r ie t - b liv e r det a lt id
g jort t i l en b etin ge lse for t ill a d e ls e t i l nedrivning, at ejeren skaffer le j e r
ne en anden le jlig h e d , der er "passende". Hverken sta ten e lle r komnunen har no
get t ils y n med, om det fak tisk sker, ej h e lle r med, om beboerne får oplysning
herom.
Siden da er byggeriet langsomt groet op om os - men dog kun t i l 5. s a ls høj
de. De nye huse skal have deres "gård" på 1. s a l. En sto r betonfirkant på s ø j
le r med bilparkering nedenunder. Den kan v i så se op på - e ll e r ned på- og v i
kan se ind t i l b ilerne.
Men hvad med vores gård - den er ikke stor og den kommer t i l at lig g e i
parkeringskælderens skygge. Det er v i ikke sa glade for. Situationen er med
andre ord ikke b levet bedre. Vi må stad ig stå sammen for at forsvare vores bo
lig v ilk å r .