130 / 540
129
I brevet spurgte v i udvalget, om kommunen havde fået sikkerhed fo r , at hu
s e t sku lle b liv e stående, hvad karreen kommer t i l at bestå a f , i hvilke tr in
byggeriet skal ske, om spekulanten havde få et en a fta le i stand med "den gen
s tr id ig e enke", om v i måtte se den del a f brevvekslingen mellem kommunen og bo
ligm in is te r ie t, som v i ikke fik i fø r ste omgang, om kommunen v i l l e lave en plan
for karreen, og om v i måtte se de nuværende planer for karreen og den d isp o s i
tion sp lan , der var under udarbejdelse.
Med d isse spørgsmål håbede v i , dels at v i kunne få udvalget t i l at beskæf
t ig e s ig med sagen, sådan at det også måtte tage s t i l l i n g t i l det almene, og
d els at v i s e lv fik noget mere at vide. Vi havde jo fak tisk ikke få e t svar på
e t eneste a f de spørgsmål, v i tid lig e r e s t i lle d e , og måtte a ltså s t i l l e dem
igen . Men v i var efterhånden godt trætte a f hele tiden at sku lle gentage os
s e lv og finde på nye måder at sig e det samme på, for at få tvunget vores fo lk e
va lg te t i l at tage s t i l l i n g og handle d erefter. Derfor var stemningen i huset
efterhånden også noget mat og opgivende. Og derfor fik v i fø r st duplikeret bre
vet i begyndelsen a f december, og fik ikke omdelt det med det samme.
Et par dage e f te r , at det var dup likeret, f ik
v i
at v id e, atudvalget a l l
rede havde haft møde, at det måske v i l l e komme ud og
kigge på vores karré, og
at sagen v i l l e b liv e gjort færdig i januar. Så v i l l e v i vente med at omdele
brevet t i l underskrift og med at sende det.
Vi prøvede derimod straks endnu en gang at få radioen t i l at tage sagen op.
I begyndelsen a f januar lavede v i så endnu en optagelse med nogle a f o s.
En uges t id senere begyndte v i at tænke på at få samlet underskrifter på
brevet t i l byplan- og trafikudvalget. Vi kontaktede VS-repræsentanten i udval
g e t, der f o r t a lt e , at han havde et udkast t i l betænkning t i l u d ta le lse og sku l
le give besked dagen e fte r om, hvad han syn tes. Dagen e fte r ringede han t i l os
og f o r t a lt e , at han ikke var t ilf r e d s med indholdet og v i l l e skrive mindretals
u d ta le lse .
Vi spekulerede over, om det nu var for sent at sende brevet - udvalget var
jo færdigt med s i t arbejde - og v i v id ste ikke r ig t ig , om sa muligheden for at
få e t andet r e su lta t i den store forsamling, borgerrepræsentationen, var udeluk
ket. Det en e ste, v i kunne få ud af at sende brevet a f sted , var at grupperne
v i l l e være nødt t i l at tage s t i l l i n g t i l vores spørgsmål i fuld o ffen tligh ed og
v is e , hvor de stod i en afstemning. På den måde kunne v i også have kontrol med,
hvad der var, og hvad der ikke var taget s t i l l i n g t i l . - Troede v i - og så send
t e v i brevet a fsted .
Radioen havde nu fundet ud a f at lave en udsendelse om vores sag, og de for
t a l t e , at den v i l l e komme den
2 7 .
januar
1 9 7 2 .
VI HANDLER IGEN
Vi fik tr a v lt med at få omdelt brevet i huset og i nabohusene og få samlet
underskrifter. Igen var v i mange om at sende b levet a f sted . Samtidig sørgede
v i for at få en kopi a f brevet ud t i l pressen og henledte dens opmærksomhed på
radioudsendelsen samtidig.
Udsendelsen gik i lu ften torsdag d. 27 .1 .19 72 ., hvor borgerrepræsentationen
sku lle have behandlet sagen, som i mellemtiden var b levet udsat t i l d. 10.2. Ra-