125 / 540
124
Et par dage e f te r f ik v i mødeinvitationen lavet og omdelt som a f t a l t . V ice
værten, der var funktionær, turde ikke være med a f hensyn t i l s in s t i l l i n g . Og
bagermesteren i den anden ende a f karreen v i l l e ikke være med, ford i det nye
projekt v i l l e skaffe ham f le r e kunder. Og på den anden side a f gaden boede en
ældre dame, der ejede den ejendom, hun boede i . Hun v i l l e fø r st godt være med,
men f ik så at vide a f s in søn, der administrerede for hende, at det kunne hun
ikke, for hun var også grundejer med in te r e sse i f r i t at kunne disponere.
^r_YQr§§_kg^une_fælles_interesser_med_byggespekulanter?
I mellemtiden skaffede vores nye venner f le r e oplysn inger. Det v is t e s ig nu
at spekulanten i 1967 - på e t tidspunkt, hvor han ikke ejede en eneste grund i
karreen - under hånden havde spurgt kommunen, om han kunne få lov t i l at bygge
kontorhuse med butikker i h ele karreen. Og kommunen havde sv a r e t, at man i
princippet in t e t havde imod d et.
På det tidspunkt havde den daværende e je r a f vores hus få e t t i l l a d e l s e t i l
at modernisere huset og fu ld fø r te som a llered e nævnt moderniseringen samme år.
I de fø r s te udgaver a f spekulantens planer forekom to 11-etages tværbyg
n inger, men h e lle r ikke dem havde man "i princippet" noget imod i kommunen. Da
det projek t, som der var r e a lite tsfo rh a n d le t om, og som var d e t, v i langt sene
re f ik kendskab t i l , fo r e lå i december 1967, op ly ste spekulanten, at nok lå den
10-etages for tæt på vores køkkenvinduer, men han v i l l e købe huset og så rive
det ned om 10-15 år. (Han købte det fø r st over e t år sen ere).
Det f ik kommunen t i l at bestemme, at han fø r s t måtte bygge den del a f den
10 -etages, der sku lle lig g e foran vores køkkener, når vores hus var revet ned.
Og det er li g e så godt som at s ig e , at man syntes han sk u lle r iv e vores hus ned
med det samme.
I slutningen a f 1968, hvor spekulanten ejede én a f de fem grunde i karreen,
søgte han om lov t i l at begynde at bygge på tre a f dem. Held igvis for os fo r
langte kommunen, at ejeren a f den ene a f de andre grunde sku lle lade nogle be
stemte b e tin g e lse r tin g ly se på sin grund.
Men de b e tin g e lse r , kommunen s t i l l e d e , betød, at den pågældende grund i re
a lit e t e n ikke kunne udnyttes, medmindre den indgik i vor spekulants projek t.
Ejeren - en enke - var, h e ld ig v is for o s, både stædig og k log. Og s e lv om spe
kulanten forhandlede med hende gennem lang t id , v i l l e hun hverken lade dekla
rationen ly se e ll e r sælge grunden. Tingene trak a lts å i langdrag, og spekulan
ten var længere om at komme i gang, end han havde beregnet.
Men a llered e i slutningen a f 1969 fik spekulanten, som nu i mellemtiden var
b lev et eje r a f vores hus, a lts å lov t i l at rive det ned, s e lv om det var nymo-
d em ise r e t - b l.a . på b e tin g e lse a f , at han skaffede os andre passende b o lig e r .
Vi fik bare ingenting at vide - h e lle r ikke at v i havde ret t i l et andet sted
at bo, og at v i ikke sku lle godtage hvad som h e ls t .
Trods n ed rivn ing stillad e lsen fik spekulanten i 1970 lov t i l at opdele huset
i e je r le jlig h e d e r , som han straks begyndte at sælge af.'
Det v is t e s ig siden , at spekulanten, samme dag som v i b eslu ttede at in v it e
re naboerne t i l møde i marts 1971, havde ændret sin e planer og bedt kommunen om
at få lov t i l at bygge s i t 10-etages (som nu igen b lev t i l 11-etages) med det
samme og tømme vores hus senest 9 måneder senere, bare ford i han bedre kunne
b ilag
s . 392