278
om måneden, så nåede barnet aldrig rigtig at lære sine babysittere at kende. Så
kunne det som regel ikke falde i søvn, inden det blev hentet kl. 24, og så var
det umuligt hele næste dag.
De, som trods alt virkelig havde gavn af ordningen, var nok de enlige. For
dem var det en stor hjælp, hvis de skulle til noget fast én gang om ugen, f.eks.
aftenskole eller møde.
Lige så stille opløstes ordningen i løbet af sommerferien. Ingen kunne rig
tig få den startet igen. Det var nu meget ærgerligt, måske især fordi det var
en god måde at lære hinanden og børnene at kende på - og det var en god måde at
hjælpe hinanden på.
Hvis vi skal forsøge igen, skal det måske være opgangsvis eller karrévis.
Så er det lettere at aftale pasningen med hinanden efterhånden; børnene kender
de steder, de bliver passet, og de kan eventuelt overnatte. Det ville ikke skabe
den store administration af girokonto og telefonopringninger.
Men så er der bare problemet: hvordan kommer man i snak med hinanden i en
opgang eller i en hel karré? Men det kommer måske af sig selv, hvis man har
børn, og man ved, at andre steder i kvarteret har folk lign. ordninger.
VoresjDlager
Her i Røde Rose vil vi måske forsøge en bømepasningsordning igen i den nye
integrerede institution i Heimdalsgade. Den bør så være for alle i kvarteret.
Vi må nok indse, at det stadig er svært at lave noget karrévis eller opgangs
vis; der er endnu mange steder, hvor folk slet ikke kender hinanden. Vi bør så
prøve med nattepasning. Der er 3 institutioner i kvarteret nu, Lerbakkehus, Heim
dalsgade og vuggestuen og der skulle være basis for at samle nogle flere for
ældre gennem dem. Nu da vi har erfaringerne ved vi, hvad vi skal passe på næste
gang. Denne gang vil vi altså f.eks. også invitere dem i kvarteret, der ikke er
aktive i grupperne, og forsøge at få ungerne passet natten over.