Previous Page  281 / 540 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 281 / 540 Next Page
Page Background

TRIV-SELV - ET LEVENDE EKSEMPEL

Her i vores gade, en mindre, småtrist Nørrebro-gade omfattende 35 ejendomme,

har vi lavet en gadeforening- Formålet med den er at skabe bedre forhold for os

beboere, fordi vi har indset, at kun i fællesskab kan man realisere nogle af de

gode ideer, som næsten alle har, men ingen alene kan udføre. Vores gadeforening,

der har det sigende navn Triv-selv, eksisterer nu på 3. år og har i dette tids­

rum nået flere håndgribelige resultater, fået iværksat mange forskellige aktivi­

teter og endelig, hvad der er det vigtigste, medført en rar stemning i gaden.

Det uforpligtende nik-i-forbifarten til medbeboeren er blevet afløst af sludren

oti

fælles problemer og interesser, man låner ting hos hinanden, passer hinandens

børn iii.m. Kort sagt, man er begyndt at komme hinanden lidt mere ved end tidligere

DET HELE BEGYNDTE TOD ET TILFÆLDE

En beboer i et hus med ejerlejligheder havde smækket sig ude, blev nødt til

at bede om hjælp hos naboerne, og ved fælles hjælp klaredes problemet. Denne

episode gav anledning til et opgangsfællesskab i form af månedlige fællesspis­

ninger, indkøb af fælles vaskemaskine, indretning af fælles brusebad og mørke­

kammer på loftet, nymaling af hovedtrappen, 'fødselsdagsrundstykker' osv. End­

videre blev der af disse beboere arrangeret en mægtig fastelavnsfest for alle

gadens børn.