407 / 540
406
såvel individuelle og sociale son fysiske og psykisice udviklings-r
muligheder. Den skal være et scnlingsstod for os og bomene, hvor
vi og pædagogerne gennem samarbejde kan skabe en virkelig positiv
ramme og sanmenhcaig.
Derfor er vi - underskrevne - også kun nedsat son midlertidig
bestyrelse. Efter institutionens etablering skal bestyrelsen vd-
ges ud af de foroldres nidte, der til enhver tid har bom i insti
tutionen. Derned sikres, at denne altid drives af pædagogerne og
forældrene i fællesskab til gavn for børnene og udbytte for os og
den. Heraf folger,at vi ikke vil placere og indrette institutionen
son det er almindeligt i Kobenhavns kommune - ned dispensation for
udendørs lege- og opholdsarealer, saat oget nornering af bomenes
antal, eller - hvad udflytterbørnehaver angår - ned dispensation for
hvadsonhelst.
Muligheden for at etablere udflytterbørnehaven har imidlertid
vist sig svært begrænset på grund af omegnskommunernes kommunalbe
styrelsers mærkeligt asociale, men overensstemmende indstilling:
vor henvendelse havde forkert adresae, og vort problen var Kobenhavns
komnunes anliggende. De havde tilstrækkeligt med egne problener i
forbindelse ned etablering af lokale institutioner. Der henvistes
til byplanvedtægter, dispositionsplan og/eller by- og landzonelovens
besteomelser - undskyldninger, hvis sannenhaig ned vores anmodning,
vi har svart ved at se.
I vedlagte bilag nr.
2
redegor vi for de reaktioner, vi har
nodtaget på vore henvendelser on etableringstilladelse dels i Rode
Rose, dels i ongenskomnuneme. Heri dokumenteres et sådant misfor
hold nellen planlægningslovgivningen og dens administration på den
ene side, og loven on børoe- og ungdomsforsorgs påbud og vores’og
andre kommuners indetilling og praksis på den anden side, at det
vakker til mere end forundring og eftertanke.
Der trcaiges initiativer til bedring af overensstenneisen nel
len lovenes intentioner og den nåde, de administreres på. Af san-
ne grund bør nye regler og administrative mdrin-gor, der sandsynlig
gør, at lovens intentioner kan virkeliggøres på kort såvel son på
lang sigt, fornuleres og påbydes.
Eksempelvis kan vi henlede ministeriets opoarksonhed på, at
dets cirkulore af 17/2 1971 on offentlig stotte til sociale og kul
turelle institutioner hverken udelukker, at institutioner placeres
i landzone eller afgor spørgsmålet om forholdet til en udflytterbo3>-
ISe
7.
ae, nvilke overvejelser udvalget har gjort sig, og hvorledes
det har afvejet sagens nonenter, og derned se, hvad det er,der
skal argumenteres inod i klageinstansen. Son det frengår af
vores redegørelse, har udvalget ikke givet os nogen begrundelse,
at afgøre, hvorvidt byudviklingsudvalget skulle have svaret på
pkt.
2
a,b og 3 i vores skrivelse af
26/10
1971, og neddele ud
valget dette,
at tage stilling t i l , on det skal være muligt at etablere gole
udflytterbørnehaver for bom fra f.eks. Kobenhavns kommune, og
udstede de i denne forbindelse nødvendige cirkulerer,
at
tafie
initiativ t i l , at de forskellige organer, cbr arbejder
ned planlcgning, pålagges at tage denne side af institutions
problenet i betragtning ved plcnemes udformning, jfr. vore
bemærkninger o. 4 - 6 ,
at supplere bestormelserne i cirkulære af 17/2 1971 on offent
lig stotte til byggeri for sociale og kulturelle institutioner,
især pkt.
50
jfr. pkt.
11
, således at udflytterbørnehavers s til
ling nht. støttemuligheder afklares.
Vi afventer ned interesse Deres svar.
København d. 29/3 1972
Kirsten Ganst-Nielsen
Birgit Kovang
Annalise Larsen
iføtÅUis
Fleming Rinds~f^, .
»
Keld Madsen
McuAii-H
Lilian Tofteberg
./• vedlagit
tre
bil^,.
6.
nehaves bopælskonnune henholdsvis opholdskonmune klart.
Det er boligministeriets opgave at påse, at der toges hensyn
til institutionerne i planlægningen. Derfor må dat også vore mini
steriets opgave at påse, at der er overensstemmelse mellem de love,
der adninistrcres af boligminioterlot, og mollom disse og "tilgræn
sende" love, administroret af andro ministerier. Boligministerens
benorkning til §
1
i det nys fremsatte forslog til lov om regional
planlægning i hovedstadsområdet om, at "Hovedformålet ned enhver
fysisk planlægningsvirksomhed bor vore bodet muligt at tilfredsstil
le menneskenes fysisko, psykiske og socialo behov på ot realistisk
økonomisk grundlog" orer ministeriet - og forpligter det.
Vor anmodning:
Vi skol herefter annode ministeriet on:
la) at neddele os den onskede dispensation fra by- og landsonelo-
vens §
8
, jfr. vor argumentation herfore.
2-3
incl., eller
lb) - hvis det skulle forholde sig således, at ejendomnon
natr.nr.
2
i anorumnedre i mellemtiden er blevet solgt til anden side,
hvad vi har fået oplyst, at der er mulighed for, - da at udta
le sig on, hvorledes det fortolker bestenmolsome i by- og lanc
zonelovens §
8
. (Hvilke indretninger kunne i dette konkrete
tilfælde være anset for uforenelige ned loven? Vil et maskin
snedkeri olier et legatøjslager eksempelvis kunne tillados?
Hvor bindende er dispositionplanen;dvs hvilke kriterier afgor
ou ninistoriet bifalder en påttxikt korroktion? Er en henvis
ning til dispositionsplanen i sig selv nok til at bogrunde ot
afslog på en ansøgning son vor? Bor der i kvarterer ned åben,
lav bebyggelse placeres institutioner til brug for beboerne?
Hvorved adskiller en institution
300
vores sis fra disse? Hvad
kon bevirke, at den eventuelt bedonnes son havonde andre konse
kvenser for kvarteret? Onder hvilke vilkår kan den
f.ex. vurde
res son en hindring for en økonomisk bygge- og bynodning? Ind
går naboretligo ovorvejeiser i fortolkningen af §
8
? Hvis ja,
da hvilke, og hvilken vægt ti Hæggeo do?
2) at oplyse byudviklin;sudvalget for Kobenhavne-egnen on,at dot
ikke kan opfylde sin funktion son ankeinstans vod blot at horo
den ene port i sagen; men at det selv skal indhento yderligere
oplysninger on de faktiske forhold, og derudovor høre den kla
gende part. - Dette har udvalget ikke gjort i denne sag.
3
) at neddele byudviklingsudvalgot for Københavns-egnon, a t ’dets
afgørelser bor begrundes ordentligt, således at ansøgeren kan
15f
Hed» Ro»« / Boligministeren________________________________ Bila* nr. 1
BESKRIVELSEAFDEFYSISKE FORHOLDI RØSEROSE, DERERAF VÆSENTLIGBETYDNINGSOM
OPVÆKSTBETINGELSERFORKVARTERETS BØRNOCUNGE.
Kvartorot_beboos af ca.
17.000
mennesker. Heraf er knapt
13.000
voksne, medens
resten7"godt"og vel 4.000 er under 10 år.
Hjemmenes udfoldelsesmuligheder er begransede. Lejlighederne fordeler sig på ca.
7.666"fiussian5e7"hvoråf"mere’end halvdelen er 2-vare1ses lejligheder.
De_udendørs_lejemuligheder er også begrensede. Hvad gaderne angår, er foraldrene i
I5"a?~lcvarte?etB"lcåireer”I fmrd med at forberede gennemforsleen af gårdrydninger «g
eller forsaneringer hca dem. Det vil forbedre forholdene i de pågmldene karreer,
men fortrinsvist for de derboende mindre bem, der herigennem får hjemmelogeplada-
er. Repten af kvarterets mange gårde må betegnes somdelvist uanvendelige opholds-
arealer. Uden for gårdene er de fleste fortove mest optaget af parkerede biler,
hvorfor bemene heller ikke der kan siges at have nogen rimelig mulighed for udfoldelse.
Af offentlige legepladser findes der een (l). Den er nok tiltænkt kvarterslegeplad-
Bena-?unic£Ion7_æen fungerer bl.a. p.g.a. sit middelmådige udstyr kjn somhjommelegeplads for de nærmeetboende. Beregnet efter Landsbyggeloven og deres antal, skal de
herboende børn have godt tyve (20) kvarterslegepladser - hjenmelegopladeeraee antal
ufortalt.
_grønt område findes ikke. Muligheden for at kommo til et, foreligger kun for do
størs{i~£orn7~da man skal langt, og passere flere stmrkt trafikerede gador, fer at
kommo derhen (Hørrebropcrken, Hans Tavsens Park og Fmlledparken).
De_traditionell# udfoldeleosmuligheder kan således kun betegnes somydorst begrænsede."SerSs^BuEsiitu^^ørao-’i'DngSpmeinstitutionemes udbud må o~;så betegnes som
yderst"boskedenti
Kvarteret har_tro,_gnart fire_vuggestuor, med tilsammen loé pladser, der imidlertid
kan”ne3slcrlvéa“£il max7~5§"?or5i to"af"vugge8tuerne (Frelsens Hmrs og Københavns
kommunes kommende vuggestue) også optager børn fra andre kvarteror. Men der er ca.
730 børa i vuggeatuealderen (0-3 ar) i Røde Rose. Den offentlige norm or, at der
skal vmre plads til hvert 2.barn i vuggeatuaalderen. Hos os er der plads til højst
hvert 8.barn.
Kvarteret har tre børaohaver, med tilsammen 221 pladser, der imidlertid kan nodeki-
vie”tll"max7”55( fordi"denéne børnehave (Københavns kommunes) også optager born
fra andre kvarterer. Men der er ca. 900 børn i bomehavealderen (3-6 år) i Røde Roee.
Den offentlige norm or, at der skal vare plads til mellem 70 og 00^ af børnene i
denne aldersgruppe. Hos os er der plads til ca. 22^ af børaeno.
_/arteret_har oan_fritidaklub, med plads til ca. 100 bora, og_eot fritidshjem, med
plade tll”72 børn. Hén dér~or ca. 1350 børn i donne aldorsgruppe~(7-l4~5r) I Røde
Roae. Den offentlige norm for fritidsklubber er, at der skal vare plads til hvert
4.barn, medens forholdet for fritidshjem er, at dor akal vare plade til hvert 3*
barn. H
ob
oe er der plade til hvert Ø.bara, i gennomanit.
Kvartoret_har_een_ungdom8klub, med plads til max 150 bora. Men der er godt 1000
Sørå"I”5enné"aI3ér8gruppé~CIi-lø år) i Røde Rose. Offentligheden andorkendør at der
skal være inetltutionsmulighed for hvert 3.barn i denne- aldersgruppo. Ilos os er
der kun mulighed for hvert 7.Barn.
KVARTERETS INSTITUTIONSUDBUDUNDERBØRNE- &UNGDOMSFORSORGEN, KANSÅLEDES - SOM
DETS TRADITIONELLEUDFOLDELSESMULIGHEDERI ØVRIGT - KUNBESKRIVES SOII OVERORDENTLIGT
BESKEDENT.
Ovenstående er ikke samlet og fremstillet her for at forarge, men for at give en
samlet fremstilling over kvarterets miljømeeeigo kvaliteter, i håb om, at De vil
sammenholde dommed Deres viden om, hvad oplysningerne udtrykkor omkvartorot som
opvakst- og hjemmemiljø for de mennesker der bor her.
15g
15h