![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0406.jpg)
405
Røde Rose, fhorsgade 7 o.g«, 22oo N, tlf. ÆG11400
Bestyrelsen for børnehavegruppe nr.l
Boligministeriet,
Slotsholmsgade 12,
1216 K.
Sag: Klage over svar af 3/3 1972 fra byudviklingsudvalget for Københavns
egnen
(J.nr. L-SM 197),
klage over utilstrækkeligt grundlag for besvarelsen,
klage over manglende reel begrundelse,
klage over manglende stillingtagen til særligt stillede spørgsmål,
anmodning omministerielt initiativ til løsning af visse administra
tive problemer.
Saasfremstilling:
Ved skrivelse af 14/9 1971 har bestyrelsen for børnehavegrup
pe nr. l,Røde Rose, ansøgt Ledøje-3nørum kommune om tilladelse til
at etablere en udflytterbørnehave i ejendommen,
matr.nr.2
i 3nørum-
nedre, som bestyrelsen i givet fald kunne købe.
Ledøje-Smørum kommune har ved skrivelse af 19/10 1971
(j.nr.
24.1. -
2
i San) meddelt, at man ikke kan imødekomme andragendet, med
henvisning til, at ejendommen er beliggende i landzone og i et områ
de, der ifølge dispositionsplanen er udlagt til åben,lav bebyggelse.
Ved skrivelse af 26/10 1971 har vi derefter indsendt dette svar
til byudviklingsudvalget for Københavns-egnen. I skrivelsen bad vi
udvalget:
1
) dispensere fra bestemmelsen i by-og'londzonelovens §
8
,
2
a) udtale sin mening om, hvor udflytterbørnehaver bør placeres, samt
2
b) give oplysning om, hvilke bestemmelser, der sikrer, at de bliver
etableret dér,
3
) give os anvisning på, hvor det kunne lade sig gøre, eller give
forslag til en fremgangsmåde, hvorefter vi kunne opnå en evt.
anden etableringstilladelse.
Ved skrivelse af 3/3 1972
(j.nr.L-SM 197) udtaler byudviklings-
udvalget for Købénhavns-egnen, at det ikke kan anbefale det ansøgte,
og at det ikke ser sig i stand til at besvare pkt. 2a,b og 3.
15a
3.
er intet, der taler for, at det kan vore ønskeligt for Ledøje-
3
aø-
rum kommune at stræbe efter at blive en undtagelse fra denne regel.
Ejendommen er beliggende i landzone i et områdfe, der ifølge dispo
sitionsplanen er udlagt til åben, lav bebyggelse, og som efter en
eventuel fremtidig byjCLanvedtægts lyaiing skal overføres til byzone
med åben lav bebyggel^p. I standardbyplanvedtogten for sådanne be
byggelser åbnes mulighed for etablering af institutioner til betjening af beboerne i det område, de omfatter.
Tilstedeværelsen af en udflytterinstitution kan herefter ikke
i sig selv vore planlogningsmæssigt uhensigtsmæssigt, hverken nu
eller på ltaigere sigt.
På denne baggrund kan det fastslås, at kommunalbestyrelsens
henvisning til en foreliggende dispositionsplan ikke er nogen be
grundelse - duns hele karakter af tautologi ufortalt.
Dersom byudviklingsudvalget havde bedt os om en udtalelse som
part i sagen, kunno vi have fået lejlighed til at oplyBe det om:
- at vi er enige uod dot flertal af byplanloggere og embedsmond, der
har udtalt, at dot må anses for mest hensigtsnossigt, at bøme- og
ungdomsinstitutioner placeres i umiddelbar nærhed af' brugernes bo
pol i og i/9ettoiogså må vore hovedreglen i planlægningen. Som føl
ge heraf kan vi heller ikke vore uenige med dem i vurderingen af,
at udflytterbørnehaven er et substitut for den almindelige kvarter^
børnehave. Men vi er helt uenige ned dem, når de slutter, at ndn
derfor skol modarbejde etableringen af gode og eventuelt midlerti
dige udflytterbørnehaver fra de i enhver henseende utilstrækkeligt
forsynede og p.t. fuldt udbyggede hovedstadsonråder som
f.ex.vort
kvarter, Røde Rose.
- at en børneinstitution i den pågældende ejendoms bygninger ikke
kan vore til gene for de nuværende naboer på grund af den spredte
bebyggelse og mutriklenø størrelse (godt
3 td.ld.) - ligesom den
heller ikke kon blive til gene for de kommende naboer, da vi over
for kommunen har erklæret os villige til at indgå en overenskomst
on en oatrikulering, der sikrer mod eventuelle nuborotlige problemer.
2
.
Argumentation for, at tilladelse bør meddeles:
Det fremgår af bemærkningerne til i)
8
i by- og landzoneloven
(Pkt. 68-69 A1569 ff), a t byudviklingsudvalget skal vurdere, om
den ændrede anvendelse og dens antagelige følgevirkninger i relation
til forholdene og udviklingstendenserne i det pågældende område er
forenelig med lovens formål.
Det fremgår desuden, ut der kun bør nægtes tilladelse, når den
ansøgte anvendelse vil få en sådan karakter eller et sådant omfang,
at virksomhedens udøvelse det pågældende sted - også under hensyn
tagen til de antagelige konsekvenser deraf - er i afgørende strid
med de hensyn, loven tilsigter at varetage.
Lovens fomål er (by- og landzonelovens § 1), at sikre en plan
mæssig udvikling af bebyggelsen med henblik på en økonomisk hensigts
mæssig investering i bygge- og bymodning.
Det fremgår ikke af byudviklingsudvalgets svar, hvilke vurde
ringer det har lagt til grund herfor. Det hnser vi for påfaldende,
da det forekommer os helt klart, at udflytterbørnehavens etablering
i den pågældende landbrugsejendoms bygninger ikke kan være i strid
ned lovens formål.
Hertil kommer, at en bomeinstitution ikke er en indretning
af den karakter, man ønskede at få kontrol med ved lovens gennemfø
relse. Det fremgår af betænkningen til by- og landzoneloven (Pkt.
68-69 B 2057 ff), at det man ønskede at undgå, især var erhvervs
virksomheder, som ved udseende, støj, røg eller anden forurenende
egenskab ville skæmme området. I betænkningen citeres endvidere be
tænkning nr 401 af
7/10
1963 vedrørende partiel byudviklingsplan nr.
6
for Københavnsegnens byudviklingsområde (der også vedrører Ledøje-
anørum). Heraf fremgår, at man ønsker at hindre," at landbrugsarea
ler anvendes til oplag, og at landbrugsbygninger indrettes til hånd
værks- og industrivirksomheder, der ikke hører hjemme i de grønne om
råder, men i byområderne" (s.39f.o).
Som allerede anført fremgår det ikke af byudviklingsudvalgets
svar, hvad det har lagt til grund for sin vurdering. Det citerer
imidlertid kommunalbestyrelsens udtalelse om, at dens svar basere
de sig på, at matriklen ligger i et område, der er udlagt til "åben,
lav bebyggelse" ifolge dens dispositionsplan. Da der således kan
være mulighed for, at dette synspunkt er indgået i udvalgets over
vejelser, vil vi anføre følgende:
Dispositionsplaner er foreløbige byplaner, der angiver hovedliniej>-
ne i den ønskede byudvikling. I reglen korrigeres de løbende, og der
15b
4.
Baggrunden for vort ønske om at få en bolignini
3
teriel afgørelse:
Når vi er kommet til Demued en anke over e t afslag på tilla
delse til etablering af eh udflytterbørnehave i en omegnskommune,
er det som angivet ifcke fordi vi finder udflytterbørnehaven mere
tiltrækkende end en almindelig børnehave i kvarteret, men af nød.
Vi bor i kvarteret mellem Nørrebrogade, Jagtvej, Tagensvoj
og godsbanetørrenet, Røde Rose.
Her er en stor del af beboerne gået sammen for i fællesskab
at råde bod på kvarterets mangler. Vi repræsenterer den del af be
boerne, der søger at hjælpe børn
13-6
års alderen ned .etablerin
gen af en udflytterbørnehave.
Som dokumentation for vort initiativs nødvendighed og alvoren
bog denne anmodning om hjælp vedlægger vi en beskrivelse af de fy
siske forhold, der er af væsentlig betydning som opvækstbetingelser
for vore børn og unge (bilag
1
).
Heraf fremgår, at kvarteret ikke kun mangler de mest elementæ
re udfoldelsesmuligheder, men også er så svært underforsynet ned
substitutter i form af institutionsudbud, at det er påfaldende, at
de to kommunale institutioner , der netop er etableret i kvarteret,
fortrinsvis betjener børn fra andre kvarterer (Ityesgade).
Efter lov om bome- og ungdomsforsorg § 2 stk.2 påhviler det
kommunen at oprette og drive de fornødne institutioner. Denne pligt
opfylder kommunen ikke, og lovgivor har da tilsyneladende også for
udset situationen, idet bestemmelsen i §
2
stk
.2
slutter "såfremt
opgaven ikke løses ad anden vej".
Det er på denne baggrund vi har taget vort initiativ. Men det
har hverken været os muligt at finde passende tomne eller bebyggede
parceller eller lejemål ned mulighed for etablering af tilstrække
ligt udendørs areal i Røde Rose. .Derfor'tog vi også initiativ til
etablering af en udflytterbørnehave for kvarterets børn i Københavns
omegn idet vi mente, at vi på denne nåde hurtigt kunne skaffe bør
nene de fordele, det indebærer i form af more plads, friere omgivel
ser og friskere luft. Desuden håbede vi på at finde
fr.entil en ord
ning, der muliggjorde at den på et senere tidspunkt kunne supplere
de kommende "hjeuncinsti tutioner."
Som De vil forstå, er det vores hensigt at skabe mere end en
nødlosning. Vi vil etablere en selvejende institution, der skal god
kendes efter lov om bome- og ungdomsforsorg §§ 2,65,66
m.fl.Den
vil vi placere og udforme, så den bliver ot virkeligt supplement
til det, vi og andre forældre kan tilbyde børnene nu med hensyn til
15c
15d