506 / 540
505
fø lg e amternes kurser arrangerer undervisn ingsm in isteriet e t t i l to in terna t
kurser af en uges varighed i sommerferien. Undervisningen er g r a tis , men man
skal som rege l b e ta le e t mindre indskrivningsgebyr. Hvis man v i l på kursus, kan
man ringe t i l amtets fr itid sfo r v a ltn in g og spørge, hvornår det næste kursus a f
holdes. Telefonnummer stå r b l.a . i Kommunal Håndbog - se den på b ib lio tek e ts
læ s e s a l.
Den, der skal være lærer, skal have de nødvendige fa g lig e k v a lifik a tion e r ,
og fornødne pædagogiske forudsætninger. D isse kan man have enten i kraft af
t id lig e r e uddannelse e ll e r i kraft a f t id lig e r e arbejde. Ofte v i l en højere
uddannelse e l l e r en mellemuddannelse være tilstræ k k e lig . Man behøver ikke tage
på kursus f ø r s t , men der findes nogle almene voksenpædagogiske grundkurser,
som man kan fø lg e . For at b liv e studiekreds lærer skal man have forudsætninger
for at lede en studiekreds samt ved særlig uddannelse e ll e r erfaring godtgøre,
at man behersker den arbejdsmåde, som en studiekreds forudsætter.
Kontakten med det o f fe n t lig e sker gennem kommunens skolevæsen. I Køben
havns kommune har D irektoratet for Københavns kommunale skolevæsen udgivet en
"Administrativ vejledn ing vedrørende fritid sund ervisn ing for voksne", som in
deholder a l le oplysninger og krav t i l studiekredsvirksomheden. Det kræver en
hel del pap im u sseri med ansøgninger og indberetninger og a tte sta tio n e r at
arbejde som stud iekreds.
T il gengæld b eta ler kommunen 5/6 a f lærerlønnen, som for tiden er ca. 55
k r ./tim e . Dvs. at en gruppe, der holder møde 3 timer en gang om ugen, kan t j e
ne op imod 100 kr. pr. møde, når skat og deltagerbidrag er trukket fr a , så
fremt læreren lader s in løn gå i gruppens kasse.
Her v i l v i kort beskrive den fø r ste studiekreds med Røde Rose som arrangør:
I sommeren 1973 arbejdede Heimdalsgadegruppen som studiekreds, id et v i 8
mandage i træk (3 timer hver gang) beskæftigede os med emnet "Problemer om
kring indretning og funktion a f integrerede in stitu tio n e r" . En pædagog i grup
pen b lev godkendt som lærer, og v i indsendte e t skema med d isse oplysninger
om holdet:
Fag/emne: Problemer omkring indretning og funktion a f integrerede in s t it u t io
ner.
Deltagere: Forældre og pædagoger med in te r e sse for børns t r iv s e l.
Indhold:
1. udviklingspsykologiske og pædagogiske synspunkter.
2. in s t itu t io n og m iljø .
3. d ag in stitu tion e r s målsætning.
4. indretning a f nye integrerede in s titu tio n e r .
5. uddannelses- og personalenormer.
6. bestående d ag in stitu tion ers omdannelse t i l integrerede in s titu tio n e r .
7. tilsk u d sr e g le r .
Arbejdsmetode: Gruppediskussion og om muligt konsu ltation a f relevante myndig
heder. Vi ansøgte om at holde studiekredsen i de lok a ler , v i var vant t i l at
holde møder i , nemlig vuggestuen Røde Rose I. Af materialer angav v i relevant
litt e r a t u r og lovsamlinger, f .e k s . "Noget om a lte rn a tiv socialpædagogik",
"Børn og Unge" debat nr. 6, "Nye institu tionsform er" . Denne rammeplan samt læ
rerskemaet b lev e fte r at være underskrevet a f lederen indsendt i 6 eksemplarer
t i l D irektoratet en måned før studiekredsen sku lle s ta r te , og allered e en uge
e fte r fo relå godkendelserne.